Del : SMS
Berlingske Business

Kähler øjner udlandseventyr efter Pandora­opskrift

04BUSPix-Franz-side-8-17514.jpg
Kähler skal også være en eftertragtet vare i udlandet, og det er det marked, ejer Franz Longhi ønsker at komme ind på. Foto: Martin Dam Kristensen

For knap et årti siden lå det danske porcelænsfirma Kähler i ruiner. En ny ejer fik dog klinket skårene og sendt virksomheden på himmelflugt, så den i dag står over for et muligt internationalt væksteventyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke mere end otte år siden, at den danske designvirksomhed Kähler stod på afgrundens rand. Virksomheden gik konkurs i 2008, kort tid efter at den bedrageridømte ejendomsmatador Steen Gude havde erhvervet firmaet.

Det var derfor en designvirksomhed i ruiner, som den aarhusianske arkitekt Frantz Longhi erhvervede for en slik tilbage i 2008. Sidenhen er det lykkedes ham at genrejse den danske designvirksomhed på skårene af det ituslåede konkursbo, og nu står virksomheden over for at skulle tage det næste store skridt ud på det internationale marked.

»Målet er ikke i sig selv at frasælge en del af virksomheden. Det er at få skabt og realiseret en spændende ekspansionsplan. Vi har haft stor succes med vores eksportmodel i Norge, som på kort tid er blevet lige så succesfuld som i Danmark. Den model vil vi gerne føre videre ud i flere lande,« forklarer Frantz Longhi og fortsætter.

Pressefoto: Kähler

»Hvad det så betyder for eventuelle fremtidige partnere, ved jeg ikke endnu. Det er ikke udelukket, at det bliver en samarbejdspartner med et stort branchekendskab, som har distributionskanalerne i orden, men man kan jo også kigge på eksempelvis Pandora, der blev overtaget af en kapitalfond, og de har gjort det fremragende i udlandet.«

Flere mulige købere

Dansk design har længe været en eftertragtet vare i udlandet, og det er et marked, som Kähler ønsker at få del i. Derfor har virksomheden iværksat en storstilet ekspansionsplan, der bl.a. inkluderer et frasalg af en del af virksomheden og et mål om at få nye og internationalt orienterede kræfter om bord i ejergruppen. I den forbindelse peger flere af de eksperter, som Berlingske Business har været i kontakt med, på finske Fiskars som en mulig køber og fremtidig storaktionær hos Kähler.

04BUSPix-bagside-Franz-1749.jpg

»Det ville være en strategisk smart løsning for Kähler at gå efter en partner med branchekendskab og eksisterende distributionskompetencer inden for detailhandlen. Hvis man vil skalere en virksomhed som Kähler internationalt, kræver det, at infrastrukturen og distributionskanalerne er i orden,« forklarer Frederik Aakard, der er ekspert i virksomhedshandler.

»Her er Fiskars et oplagt bud, da der er tale om en diversificeret finsk koncern, som allerede står stærkt med en række andre produkter i detailhandelen.«

Branchekendskab frem for kapital

Set fra Kählers perspektiv er der altså god ræson i at sælge til en virksomhed med infrastrukturen i orden i stedet for at sælge ud til en kapitalfond, der udelukkende kan bidrage med finansiel rygdækning. Det mener Frederik Aakard, der har varetaget flere virksomhedshandler for Audon.

»Den finansielle køber har svært ved at lægge andet end kapital på bordet. Så kan man selvfølgelig sige, at man bare ansætter sig ud af problemet, men det er dyrt og tager tid at opbygge og sikre egne distributions­kanaler. Derfor giver det mere mening med en køber som Fiskars,« vurderer han.

Den pointe bliver bakket op af Flemming Poulfelt, der er professor i ledelse og strategi ved CBS.

»Der er to forskellige betragtninger i spil. Man kunne selvfølgelig få en kapitalfond ind, der så skal rykke ind på et helt nyt område, som man herefter skal arbejde på at få op i gear. Alternativt kunne det være en idé at satse på en virksomhed, der allerede har salgskompetencerne i orden inden for den internationale detailhandel,« forklarer Flemming Poulfelt.

Hos Kähler ønsker Frantz Longhi imidlertid ikke at udtale sig om, hvilke mulige samarbejdspartnere virksomheden har i sigte.

»Som udgangspunkt er vi helt åbne over for fremtidige samarbejdspartnere. Der ligger stadig den mulighed, at når vi får snakket med disse parter, bliver vi så begejstrede for os selv, at vi kører videre uden hjælp. Det vil jeg bestemt ikke afvise. Omvendt synes jeg også, at det er rettidig omhu at sondere terrænet og vurdere, hvad der er bedst for virksomheden.« lyder det fra Frantz Longhi.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere