Del : SMS
Berlingske Business

Jysks ejer vil træde på speederen igen

19BUSLars-Larsen.jpg
Jysk har planer om at åbne 120 nye butikker i det nye år og det skal tages som et tegn på at der speedes op meddeler Lars Larden grundlægger af Jysk. Foto: Brian Bergmann

Svære markedsforhold har fået Jysks vilde ekspansionstogter til at ramme muren flere steder, men Jysk-stifteren vil investere sig ud af problemerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jysk kunne ikke leve op til sin egen ambition om at øge antallet af butikker med 150 det seneste år. I det netop afsluttede regnskabsår blev det til cirka 100, oplyser koncernen. Der er dog tale om en undtagelse, forsikrer Jysks grundlægger, Lars Larsen, der vil have organisationen til at jagte nye beliggenheder til flere Jysk-butikker i den kommende tid.

»En gang imellem skal man lige stoppe op og få organisationen til at puste ud, inden man trykker på speederen igen. Nu melder vi ud, at vi vil åbne 120 buttikker i det nye år, og det kan du godt tage som et tegn på, at vi begynder at speede op igen,« siger Lars Larsen.

Han erkender dog, at der er en del sten på vejen, som Jysk-koncernen skal have sparket til side, inden der for alvor kan komme damp på ekspansionstogterne igen, og Jysk når op på 150 årlige butiksåbninger.

»Når vi har fået samlet op på England, Holland, Frankrig, Spanien og Italien, som tager tid og energi fra os, så vil vi begynde at åbne i tre til fire nye markeder. Et af de interessante markeder er Rusland, som jeg gerne vil prøve for tredje gang,« siger Lars Larsen med stemmen fuld af optimisme og anslår, at det vil ske om »et par år«.

19BUSLars-Larsen#2.jpg

Trods markedsudfordringer har koncernen formået at levere en omsætningsfremgang på seks procent, hvoraf cirka halvdelen ifølge Larsen er organisk vækst. Af de mindre opløftende nøgletal er overskudsgraden igen faldet en smule i Jysk, men det skyldes ifølge stifteren, at der bliver brugt store summer på at udvikle forretningen.

»Når indtjeningen ikke vokser så meget som omsætningen, skyldes det, at vi investerer kraftigt. Det gør vi, fordi vi er sikre på, at pengene kommer tilbage på sigt. Forretningen er så stærk, at jeg godt tør tro på fremtiden,« siger Lars Larsen.

Selv de store vanskeligheder med at få fodfæste i Storbritannien og Kina bekymrer ham ikke alverden.

»Vi ved, at der går ti år, inden vi tjener penge i Kina. Vi ved, at England er svært, og vi ved, hvor det ellers er svært. Men det må tage den tid, det tager. Vi har masser af is i maven,« siger Lars Larsen.

Han glæder sig over, at virksomheden ikke er børsnoteret, og der derfor er råd til at være tålmodig og tabe penge på markeder i en årrække, uden at det giver utilfredse aktionærer.

Selv om Jysk-koncernen på det seneste har åbnet butikker, som ikke kunne blive rentable på en stribe forskellige markeder, mener han ikke, at der er behov for udskiftninger i toppen af virksomheden. I det ene forretningsben, Jysk Nordic, har Jan Bøgh siden år 2000 været administrerende direktør, og i det andet ben, Dänisches Bettenlager, har Åge Nielsen stået i spidsen siden 1984.

»Vi har solide folk i toppen både i Tyskland og i Danmark, og det gør altså ikke noget, at man er blevet lidt grå i toppen. Fordi man er midt i 50erne, er man jo ikke slidt op,« siger Lars Larsen.

Han rundede selv 65 år for få måneder siden og har ingen planer om at træde tilbage som bestyrelsesformand. Lars Larsen stiftede selv Jysk i 1979 og har tjent en formue på anslået 24 mia. kroner ifølge den seneste liste fra Berlingske Business Magasin. Det gør ham til Danmarks tredjerigeste.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere