Del : SMS
Berlingske Business

Japanerne er vilde med Wegner, Wanscher og Juhl

25BUSPix-Carl-Hansen-og-Soe.jpg
Direktøren for møbelproducenten Carl Hansen & Søn, Knud Erik Hansen, har grund til at smile over den stigende eksport til Japan af blandt andet den berømte Y-stol. Japanerne går meget op i godt håndværk, og her passer de danske klassikere lige til målgruppen. Arkivfoto: Palle Peter Skov

Danske møbelklassikere går som varmt brød på det japanske marked. I 2015 steg møbeleksporten til Japan med knap 75 procent i forhold til året før – en udvikling, som vækker stor glæde hos producenterne af de ikoniske møbler.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Jeg er faktisk i Japan i øjeblikket,« griner Knud Erik Hansen, da Berlingske fanger ham over telefonen.

Han er direktør i familievirksomheden Carl Hansen & Søn, der siden 1949 har stået for produktionen af Wegners klassiske møbler.

Dengang var Wegner et ukendt navn for de fleste. I dag er den danske guldalderarkitekt verdensberømt og synonym med noget af det bedste danske design, vi har præsteret her til lands. Og så er det et navn, som japanerne for alvor har fået smag for.

»Vi rundede 2015 af med en fantastisk slutspurt herovre. Der var hele november og december rekordmåneder. Vi har set en tocifret fremgang i vores eksport til Japan i løbet af det seneste par år.« fortæller Knud Erik Hansen, der er tredje generation i familieforetagendet.

Som virksomhed er Carl Hansen & Søn et lysende eksempel på den udvikling, som dansk møbelindustri har oplevet i det forgangne år. Ifølge de danske møbelproducenters brancheorganisation, TMI, er møbel­eksporten nemlig braget i vejret med flercifrede vækstrater på flere hovedmarkeder. Og her skiller især den japanske samhandel sig ud.

»Det har ellers været et slunkent marked, men nu viser det virkelig tegn på bedring. Stor, stor bedring oven i købet. Efter en uge i Japan har jeg besøgt mange af vores store kunder, og de er meget mere optimistiske, end de har været i mange år. De tænker i investeringer, køber mere ind og forventer et langt større aftag fra os,« lyder det optimistisk fra direktøren.

nn

Det er ikke kun et fåtal af de danske møbelproducenter, der nyder godt af japanernes higen efter skandinavisk design. Nye tal fra TMI viser nemlig, at møbeleksporten til Japan steg med 166 millioner kroner i 2015, hvilket svarer til en stigning på hele 73,9 procent i forhold til året før.

»Når vi mærker en så markant eksportfremgang i Japan, så kan det skyldes mange faktorer. Den ene er selvfølgelig, at man generelt holder meget af danske møbler herude. Jeg vil tro, at når der endelig er fremgang og optimisme i samfundet, så mærker vi det måske mere end møbelproducenter fra andre lande.« siger Knud Erik Hansen fra sit hotelværelse i Tokyo.

»Japanerne har stor respekt for dansk­producerede møbler – særligt nu hvor vi befinder os på et marked fyldt med kopi­varer. De har en lang tradition for godt håndværk, og det mærker vi i allerhøjeste grad.«

Den pointe bliver bakket op af Henrik Sørensen. Han er direktør i One Collection, som for lidt over 15 år siden genoptog produktionen af Finn Juhls eksklusive møbler.

»Vi mærker helt klart, at der – efter mange år uden særlig udvikling på det japanske marked – pludselig sker noget igen. Vi har ikke de der kontraktbomber, hvor du kan sælge 200 stole til ét projekt. Men vi skaber flere og flere forhandlere derovre, og de bruger mere og mere plads på os, så vi mærker absolut en forbedring,« siger Henrik Sørensen.

I lighed med Knud Erik Hansen mener han, at den store efterspørgsel efter danske møbler skyldes vores fælles interesse for det simple design og gode håndværk.

»Det har noget med japansk kultur at gøre. Vi har en ret ens forståelse for funktion, kvalitet og det enkle design,« forklarer Henrik Sørensen.

»Og så har der længe været en meget, meget stor interesse for danske møbler blandt japanere. Man har simpelthen haft en samlerkultur, hvor man har dyrket de danske koryfæer fra 1950erne helt, helt sindssygt – og på en måde, som kun japanere kan gøre det,« siger han.

TIL BM BOL FORSKUD HAVEUDSTILLING.

Ifølge Knud Erik Hansen er det hovedsageligt de lette og luftige træmøbler, som japanerne er vilde med.

For eksempel har Wegners Y-stol længe været en storsællert hos Carl Hansen & Søn, bl.a. fordi den ikke fylder så meget i de små japanske hjem.

»Det er de gamle guldalder-arkitekter som Wegner og Wanscher, der kører rigtigt godt for os. I mange år har japanerne haft stor opmærksomhed på Y-stolen, som vi har solgt mange, mange tusinde af herude. Men nu er de begyndt at få øjnene op for resten af kollektionen,« siger Knud Erik Hansen.

»Vi har også taget produktionen op af nogle af de mere ukendte møbler. Savbukke­lænestolen blev sat i produktion igen for tre-fire år siden. Det går fint, men det er ikke den, de køber flest af i Japan, fordi den fylder meget for en lille japaner. Derimod er Wanschers Colonial Chair virkelig noget, de sætter pris på,« siger Knud Erik Hansen med henvisning til en af Ole Wanschers svungne trælænestole.

04BUSPix-Franz-side-8-17514.jpg

I absolutte tal er det fortsat vores nærmeste naboer som Norge, Tyskland og Sverige, der køber flest danske møbler.

I perioden januar-november 2015 havde den samlede danske møbeleksport dermed en værdi på godt 11 milliarder kroner, hvoraf Norge og Tyskland stod for næsten halvdelen.

Men hvor Norge og Tyskland er stagneret rent vækstmæssigt, så brager de oversøiske markeder som Japan og USA derudad.

Og det er en udvikling, som Knud Erik Hansen regner med, vil blive ved.

»Vi satser på, at det her fortsætter i et godt stykke tid. Når først der er en optimisme i markedet, så skal der altså noget til at slå den ned igen. Japan er meget afhængig af olie, og den er billig for tiden. Deres valuta stiger kraftigt i øjeblikket, hvilket også er noget, vi garanteret vil komme til at mærke. Vi sælger vores produkter i japanske yen, så det er godt for dem. Rigtigt godt,« siger den optimistiske møbeldirektør.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere