Del : SMS

Japan får sit første Legoland

lego
I foråret 2017 åbner Japans første Legoland til en pris på 1,7 mia. kr. Foto:

Japanske børn har noget at glæde sig til. I foråret 2017 åbner landets første Legoland til den nette sum af 1,7 mia. kr., oplyser Merlin Entertainment.

Artiklen fortsætter under annoncen

Japans fjerde største by Nagoya, der ligger i en bugt ved den japanske Stillehavskyst, bliver hjemsted for landets første Legoland-park.

Prisen er ifølge en fondsbørsmeddelelse fra Merlin Entertainments knap 1,7 milliarder kr., som finansieres af Merlin og Legofamiliens pengetank, Kirkbi, i fællesskab.

Placeringen i Nagoya er ifølge Merlin idéel, fordi byen ligger midt i Japan og har et opland på omkring 20 millioner mennesker, der kan nå parken på to timer eller mindre. Hovedstaden Tokyo ligger således to timers kørsel fra Nagoya, mens Osaka ligger én times kørsel væk.

"Dagens offentliggørelse er endnu en stor milepæl i udviklingen af Legoland-brandet. Vi glæder os til at arbejde tæt sammen med bystyret i Nagoya og med Kirkbi, som begge sætter pris på brandets potentiale på verdens næststørste marked for temaparker, om projektet," udtaler Nick Varney, adm. direktør i Merlin Entertainment, i børsmeddelelsen.

Danske top-attraktioner fordobler overskuddet

Kirkbi, der ejer 75 pct. virksomheden Lego og 29,9 pct. af Merlin, etablerer et selskab, der skal opføre infrastruktur og etablere andre aktiver i forbindelse med parken for et beløb svarende til knap 1,2 milliarder kr. Pengene skaffer Kirkbi ved en kombination af egne midler og lån i en japansk bank.

Aktiverne leases herefter i 50 år til et driftsselskab, som Merlin ejer 100 pct. og investerer et beløb svarende til 475 milliarder kr. i. Kirkbi er ifølge fondsbørsmeddelelsen sikret en minimums leasing-indtægt fra det japanske Legoland på et beløb svarende til knap 50 millioner kr. om året.

Bystyret i Nagoya bidrager også til løjerne ved at love at etablere den nødvendige lokale infrastruktur for at gæsterne kan nå frem til parken. Det omfatter blandt andet udbygning af vejnettet og opførelsen af et parkeringshus med plads til 5.000 biler.

asdas

Legoland i Japan bliver på samme størrelse som Legoland i Florida og den nyåbnede park i Malaysia og forventes at beskæftige omkring 1.000 medarbejdere.Merlin Entertainment er Europas førende udbyder af familieforlystelser og nummer to i verden. Selskabet driver 104 attraktioner, herunder bl.a. voksmuseet Madam Tousaud, ti hoteller og tre ferielandsbyer i 22 lande verden over.

Selskabet driver i øjeblikket seks Legoland-parker i fem lande. Nummer syv ventes at åbne i Dubai i 2016, et år før Legoland i Japan slår dørene op. "På langt sigt tror vi fortsat på, at der er betydelige mulighed for Legoland-brandet, med potentiale for at åbne op til 20 parker over hele verden, og vi står fast på vores målsætning om at åbne en ny park hvert andet eller tredje år," siger Nick Varney.

Allerede i 2011 kom det frem i japanske medier, at Merlin havde planer om at åbne et Legoland i Nagoya. Den gang lød planen at parken skulle åbne i 2015. Det første Legoland åbnede i 1968 i Billund, mens park nr. to åbnede i Windsor i England i 1994.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere