Del : SMS
Berlingske Business

»Indkøberne er ved at miste tålmodigheden med København«

mode
»Lige nu er alt kaos, og hvis ikke folk begynder at samarbejde, kan vi snart pille skiltet »Copenhagen Fashion Week« ned. Så er vi tilbage, hvor vi kan kalde det »Københavns Modeuge«, fordi det igen er blevet en lille begivenhed kun for danske indkøbere,« siger Roald Nore

Arrangørerne bag Københavns modeuge strides igen, og det skaber frustrationer hos både indkøbere og udstillere, der går med overvejelser om at blive væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

København vil være Nordens centrum for modeindustrien.

Men i udlandet ryster de på hovedet ad det, som foregår i kulisserne hos Copenhagen Fashion Week.

»De internationale indkøbere er ved at miste tålmodigheden med København. De har en stram kalender, og i den prioriterer de New York, Paris, Milano og Berlin. Og så kommer København. Når så Copenhagen Fashion Week er i åbent opgør med sig selv og ikke er i stand til at kommunikere klart om, hvad der foregår og hvornår, er det klart, at de internationale indkøbere bliver trætte af det og bruger deres tid anderledes,« siger Roald Nore, stifter af The Last Conspiracy – en dansk skovirksomhed, der er på vej frem på den internationale modescene.

Som andre i den danske modebranche tog Roald Nore sig til hovedet, da han i denne uge kunne konstatere, at modeugens arrangører igen var i et åbent opgør med hinanden. Denne gang strides de to vigtigste messer under modeugen – CIFF og Gallery – om økonomien, og bølgerne er gået så højt, at der nu bliver sendt pressemeddelelser, erstatningskrav og trusler om sagsanlæg imellem dem.

Men det åbne opgør er ikke det værste. Det mest ødelæggende for en udstiller som Roald Nore er, at der ikke er styr på, hvornår og hvordan den næste modemesse skal forløbe. Normalvis vil der på nuværende tidspunkt i en måned have været datoer på plads for, hvornår de tre modemesser afholder deres modemesse til februar. Det er der ikke denne gang. Et lille, praktisk problem, skulle man mene. Men den slags kan få store konsekvenser i en verden, hvor tiden er knap, og professionalisme er et must.

Decideret uprofessionelt

»Tidligere kunne arrangørerne godt finde ud af at enes om at holde messerne de samme tre til fire dage i København. Det kunne man bare ikke i august i år, hvor messerne lå forskudt efter hinanden. Det betød, at de internationale indkøbere, som tidligere kunne klare København på to til tre dage, skulle bruge en eller to ekstra dage i byen. Det er mindre attraktivt for dem. For de kommer til at bruge mere tid og flere penge, og det er de færreste forretningsdrivende, som bryder sig om den slags,« siger Roald Nore, der beskriver situationen som »ekstremt alvorlig«.

»Lige nu er alt kaos, og hvis ikke folk begynder at samarbejde, kan vi snart pille skiltet »Copenhagen Fashion Week« ned. Så er vi tilbage, hvor vi kan kalde det »Københavns Modeuge«, fordi det igen er blevet en lille begivenhed kun for danske indkøbere,« siger Roald Nore, der fortæller, at han og andre udstillere går med overvejelser om at fravælge København.

»Det er ikke, fordi jeg er blevet for fin til København. Det handler bare om, at der ikke er styr på planlægningen, og at det er svært at have tillid til folk, som skændes offentligt. Jeg har svært ved at acceptere, at der er folk, som har valgt at skændes for mine penge i stedet for at arbejde sammen om at gøre København til en stærk modeby. For det fortjener dansk modeindustri,« siger Roald Nore, der som andre udstillere betaler betydelige beløb for at udstille på en messestand.

Roald Nore står ikke alene. Flere kilder har torsdag og fredag over for Berlingske givet udtryk for, at modeugefolkenes manglende evne til at samarbejde udgør et regulært problem, der kan få et stigende antal indkøbere til at fravælge København. Også i udlandet bliver problemerne bemærket. I Finland, Sverige og Norge er der forundring over danskernes problemer, og hos den største danske modebrancheorganisation beklager man situationen.

»Det er decideret uprofessionelt, som messerne agerer nu. Det er ikke godt for København som modeby, at man er så lang tid om at finde en dato for, hvornår modeugen skal foregå,« siger Simon Hansen, kommunikationsansvarlig i Dansk Mode & Textil.

»Pinligt og amatøragtigt«

Berlingske har spurgt efter tal, der kan fastslå, om de internationale indkøberes interesse for modeugen er stigende eller faldende. Men besøgstallene har været behæftet med store fejl og mangler, som Berlingske tidligere har afdækket. Det førte for et år siden til beklagelse fra flere sider, og siden da har organisationerne ikke kunnet fremlægge officielle revisorgodkendte tal. Problemerne med at offentliggøre valide besøgstal er også blevet forklaret med dårligt samarbejde.

For et år siden kaldte daværende direktør for Bella Center Arne Bang Mikkelsen, der har været en af hovedkræfterne bag Københavns Modeuge i årtier det for »pinligt og amatøragtigt«, at man var dybt splittede om, hvordan modeugen skulle afholdes. Allerede dengang kunne der ifølge Arne Bang Mikkelsen ikke træffes fælles beslutninger mellem aktørene om markedsføring og adgangsbilletter. I dag siger han:

»Den form for splid og spektakel, som vi ser nu og desværre har set i nogle år, gavner på ingen måde Københavns Modeuge. Jeg håber virkelig – igen – at folk vil arbejde seriøst for at finde fælles fodslag.«

Fredag eftermiddag lykkedes det med en måneds forsinkelse for CIFF at få fastlagt dato for afholdelse af messen i februar. Dog kunne Vision, der nu skifter navn til Revolver, ikke melde nogen datoer ud.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere