Del : SMS
Berlingske Business

Imerco sætter kurs mod børsen

02BUSPIX2-IMERCO-143210.jpg
Imerco-direktør Frederik Brønnum (tv.) og ejer Mikael Goldschmidt (th.) har store planer med den landsdækkende isenkræmmerkæde de kommende tre til fem år: »Vi har over de seneste år skærpet virksomheden og vurderer, at det kan være en mulighed at børsnotere Imerco inden for en årrække,« siger Frederik Brønnum. Foto: Peter Nørby

Isenkræmmerkæden Imerco har taget hul på et markant strategiskifte, der kan sende selskabet på børsen inden for fem år. Kæden har blødt kraftigt under finanskrisen, men er nu klar til store armbevægelser og løfter sløret for en vision, der handler om at gøre Imerco til en folkeaktie.

Artiklen fortsætter under annoncen

40-årige Frederik Brønnum viser rundt i Imercos hovedkvarter i Herlev. Isenkræmmerkæden huser omkring 70 medarbejdere i et moderne og lyst kontormiljø med højt til loftet.

Frederik Brønnum har siden oktober 2012 været administrerende direktør i Imerco og kan nærmest køre turen fra hjemmet i det centrale København til kontoret i Herlev med lukkede øjne.

Frederik Brønnum blev sat til at vende udviklingen i den kriseramte kæde og sende forretningen tilbage på vækstsporet. Og fra en henslumrende tilværelse i finanskrisens efterdønninger er den hæderkronede isenkræmmerkæde nu klar til at sætte fart på visionerne for fremtiden.

For under et år siden løftede Imerco-direkøren sammen med kædens ejer, milliardæren Mikael Goldschmidt, sløret for en fremtidsplan, der skulle skyde Imercos vækst i vejret ved at erobre det skandinaviske marked med et franchisekoncept.

Imerco

I dag er den plan helt og aldeles droppet. I stedet taler topfolkene i Imerco nu om muligheden for at sende isenkræmmerkæden på børsen inden for fem år.

»Vi har lavet vores strategi for det skandinaviske marked helt om. Vi er simpelthen blevet klogere og er kommet frem til den konklusion, at vores muligheder for at styrke indtjeningen ligger i at have fuld kontrol over hele kæden. Vi har over de seneste år skærpet virksomheden og vurderer, at det kan være en mulighed at børsnotere Imerco inden for en årrække,« siger Frederik Brønnum.

Milliardæren Mikael Goldschmidt trak sig i slutningen af 2015 tilbage som topchef i livsværket M. Goldschmidt Holding, der formelt set sidder på ejerskabet af isenkræmmerkæden. Han stoppede desuden som bestyrelsesmedlem i samme selskab og trak en række særdeles erfarne erhvervsfolk ind i inderkredsen.

Det springer især i øjnene, at to af de nye bestyrelsesmedlemmer i M. Goldschmidt Holding har stor erfaring og ekspertise med børsnoteringer.

Det drejer sig om den kendte erhvervsadvokat Niels Heering, der er blevet bestyrelsesformand i både Imerco og moderselskabet bag. Den drevne finansmand Jens Peter Toft er ligeledes ny i bestyrelsen i M. Goldschmidt Holding. Jens Peter Toft har bestridt forskellige chefstillinger i Danske Bank og har i mere end 25 år arbejdet med børs­notering af virksomheder.

Skiller sig ud fra mængden

Den nye Imerco-formand Niels Heering træder en anelse på bremsen, når det kommer til børsplanerne for den danske isenkræmmerkæde. Han understreger, at den potentielle børsnotering af Imerco ligger nogle år ude i fremtiden, men letter alligevel på låget, når det kommer til kædens brede appel og mulighed for at blive en folkeaktie.

»Imerco er jo et selskab, som mange danskere kender. Derfor kunne det være en interessant aktie på børsen,« siger Niels Heering.

Så I forventer, at Imerco kan blive en folkeaktie?

»Hvis vi går den vej, så tror vi, at det kunne blive en folkeaktie. Det er selvfølgelig også det, vi har i tankerne, når vi sidder og overvejer de forskellige muligheder,« siger Niels Heering.

25BUSimerco_belingske_04.jpg

Bestyrelsesformanden mener samtidig, at en børsnotering af Imerco vil skille sig ud fra mængden, fordi selskabet har en lidt anden størrelse end de virksomheder, der normalt sætter kurs mod børsen.

»De børsnoteringer, vi normalt ser, har markedsværdier på tre til fem milliarder kroner eller mere. Det, der er spændende nu, er, om der også er plads til nogen i niveauet mellem en og tre milliarder kroner. Det tror vi, at der er, men vi er selvfølgelig afhængige af, hvordan udviklingen vil være på det her område,« siger Niels Heering.

Den danske isenkræmmerkæde været hårdt ramt af danskernes lave forbrugs­appetit i efterdønningerne af finanskrisen. Det betød, at Imerco leverede det ene blodrøde regnskab efter det andet og måtte kæmpe sig tilbage fra et dødvande, der bød på både fyringer og butikslukninger.

Status for Imerco her og nu er dog, at kæden har fået fart under salget igen og nu for andet år i træk kan præsentere et solidt overskud efter en vækst i driftsindtjeningen på 23 pct. i kalenderåret 2015. Samlet set landede Imerco et overskud på knap 43 mio. kr. ud af en omsætning på lige godt en milliard kroner.

Derfor er skuden efterhånden blevet rettet så meget, at optimismen og tankerne om en børsnotering er boblet op til overfladen. De hårde år er dog langtfra glemt.

Niels Heering peger på, at den grimme periode efter finanskrisen betyder, at Imerco har en længere indflyvning foran sig, hvis selskabet skal tage hul på et nyt liv som børsselskab.

»Det skal hverken glemmes eller skjules. Det var meget svært lige i begyndelsen af finanskrisen. Nu har vi haft et par rigtig gode år, hvilket vi også forventer, at 2016 vil være. Vi skal i hvert fald have tre år, hvor vi viser stabil fremgang,« siger han.

Når det kommer til jagten på den fremgang og profit, der skal styrke isenkræmmerkædens slagkraft frem mod en mulig notering, ser Imerco især muligheder hos de svenske forbrugere, men Imerco-direktør Frederik Brønnum har også appetit på både Norge og Nordtyskland.

»Vi ser et kæmpe potentiale i Sverige og vil gerne udvikle os fra at være en dansk virksomhed til at blive en nordisk virksomhed. Vi undersøger også mulighederne for Nordtyskland. Der findes et kæmpe kendskab til dansk design i Nordtyskland, så vi har allerede kig på nogle muligheder omkring Hamburg, men det bliver nok fase to,« siger Frederik Brønnum.

For lidt plads i Danmark

Ekspansionen mod udlandet skyldes især, at pladsen er ved at være trang i Danmark. Imerco har omkring 150 butikker spredt ud over hele landet og ser højst rum til to håndfulde butikker mere på det danske landkort.

»Vi skal åbne yderligere ti butikker i Danmark. Vi er meget opsøgende med at finde de bedste placeringer. Nu kommer der nogle Fona-butikker på markedet, som vi nok skal ud at kigge lidt på,« siger Frederik Brønnum.

Imerco blev etableret i 1928 og blev i 2007 omdannet til en kapitalkæde, da Mikael Goldschmidt overtog isenkræmmerkæden. Hvis børsnoteringen bliver en realitet, vil den københavnske ejendomsmilliardær selv fastholde en større ejerandel i Imerco.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere