Del : SMS
Berlingske Business

IKEA vil åbne flere danske varehuse

GERMANY-SWEDEN-RETAIL-COMPANY-IKEA-FILES_business
Ikea skal blandt andet til at se sig om efter en placering til et nyt varehus i københavnsområdet. Foto:

I en tid med forsigtige forbrugere og blødende møbelforretninger buldrer IKEA af sted. Den vækst skal fortsætte, og det kræver nye varehuse, bebuder ny dansk IKEA-chef.

Artiklen fortsætter under annoncen

IKEA i Danmark præsenterede i dag manden, som skal stå i spidsen for den blå-gule kæde på dansk grund. Det bliver den 51-årige Dennis Balslev, der har været en del af IKEA-koncernen siden 1979, hvor han startede helt fra bunden. Den administrerende direktør for IKEA Danmark vender hjem efter 14 år i udlandet med forskellige topstillinger i koncernen. Og kursen er klar og sat mod mere vækst.

For mens de store møbelhuse i Danmark bøvler med en faldende omsætning, buldrer IKEA frem med en omsætning lige over tre milliarder kroner bare i Danmark i seneste årsregnskab og flere end ti millioner besøgende i de fem danske varehuse.

Ifølge den nye topchef er der på det danske marked potentiale til meget mere.

»Min opgave bliver at give IKEA en endnu stærkere position i Danmark. I de fleste af vores varehuse er der stadig mulighed for at udvikle husene i en retning, der giver et øget salg. Det potentiale skal vi fortsætte med at udnytte,« forklarer han.

Det er dog ikke i alle af de fem danske varehuse, som har mere kapacitet at give af. Og det betyder, at IKEA under Dennis Balslevs ledelse skal ud og finde en placering til et nyt varehus i Københavnsområdet.

For i Gentofte har salget i de seneste år været så massivt, at der ganske enkelt ikke kan udvides mere. I Aarhus har salget ifølge den nye topchef også været »for godt«, og derfor har IKEA for nylig fået godkendt planer om at erstatte det nuværende IKEA-varehus med et nyt og større varehus.

Udover fysisk vækst handler det for Dennis Balslev også om at servicere nye målgrupper.

»Vi har oplevet i hele Vesteuropa og også i Danmark, at alderen på vores kunder er steget. Der skal vi følge med. Det er en målgruppe, som kræver mere service i form af mere smidig transport og montering. Vi gør det i dag, men skal blive bedre til at fortælle om det, siger Dennis Balslev.

Evnen til mersalg

Forklaringen på, hvorfor IKEA vokser, mens store dele af den danske møbelbranche befinder i økonomisk vildrede, skal findes i den svenske kædes evne til mersalg.

»IKEA har gjort det fantastisk med den her tvungne vandring igennem hele varehuset. Så selv om man kun skal kigge på møbler, kommer man hjem med meget andet. Det har resten af branchen ikke formået,« siger Henning Bahr, der er adm. direktør i Retail Institute Scandinavia.

Og så handler det om value for money.

»I IKEA ved man, hvad man får for pengene. Det ligesom med discountbutikkerne i dagligvarehandlen. Og de klarer sig traditionelt godt i hårde tider,« siger Luisa Gorgone, der er direktør i Dansk Møbelhandlere.

Dennis Balslev bliver officielt først adm. direktør for IKEA Danmark den 1. maj.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere