Del : SMS
Berlingske Business

Hummel politianmeldt for ulovlige priser

30BUShummel-2.jpg
Hvis Hummels direktør eller andre ledende personer har været aktivt medvirkende eller vidende om de påståede lovbrud, risikerer de personlig bødestraf, oplyser konkurrencemyndighederne. Her er Hummels topchef, Søren Schriver, fotograferet sammen med virksomhedens HR-chef, Lone Lisberg, i hovedsædet ved havnefronten i Aarhus. Foto: Kim Haugaard

Efter kontrol- besøg fra Konkurrencestyrelsen er det populære danske sportsfirma Hummel blevet politianmeldt. Selskabet og ledende personer risikerer bødestraf.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det succesfulde sportsfirma Hummel, der er ejet af Christian Stadil, er blevet anmeldt til Bagmandspolitiet.

Anmeldelsen er indgivet af de danske konkurrencemyndigheder, der har været på razzia hos Hummel og har hentet interne dokumenter og digitale filer. Konkurrencestyrelsen mistænker Hummel for at stå bag omfattende og systematisk prisfusk til skade for forbrugerne.

Beviserne er ifølge Konkurrencestyrelsen så stærke, at Hummel kan blive dømt af en dansk domstol, og en bøde i millionklassen til virksomheden er sandsynlig, hvis den bliver kendt skyldig. Ligeledes risikerer topchef i Hummel gennem mere end 20 år Søren Schriver at blive idømt en personlig bødestraf.

»Sidste år var vi på kontrolundersøgelse hos Hummel for at afdække, om selskabet har overtrådt konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser. Kontrolundersøgelsen medvirkede til, at vi siden har politianmeldt Hummel,« siger kontorchef Peter Langkjær, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Berlingske Business.

Politianmeldelsen er indgivet til Statsadvokaten for International og Økonomisk Kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet, der nu efterforsker sagen yderligere og afhører centrale personer.

Må ikke bestemme prisen på sko

Det er som udgangspunkt forbudt for virksomheder i Danmark at anvende bindende videresalgspriser. Det vil sige, at et firma som Hummel ikke må kræve, at dets forhandlere forlanger en bestemt (og typisk høj) pris for eksempelvis en T-shirt eller et par sko over for slutbrugerne. I stedet skal forhandlerne kunne konkurrere frit på priserne, fremgår det af den danske lovgivning.

»Aftaler om bindende videresalgspriser er (...) skadelige. De sætter et af de væsentligste konkurrenceparametre – nemlig prisen – ud af kraft i detailleddet. Det fører typisk til højere priser for forbrugerne,« fastslog Agnete Gersing, direktør i Konkurrencestyrelsen, for få måneder siden over for avisen.

Hvis Hummels direktør eller andre ledende personer har været aktivt medvirkende eller vidende om de påståede lovbrud, risikerer de personlig bødestraf. Konkurrencemyndigheden i Danmark har i flere tilfælde bevist, at den gerne går efter konkrete personer i denne type sager, og der er blevet givet bøder på op til 100.000 kroner til ledende personer de seneste år.

Virksomhederne Valsemøllen, Miele og BSH Hvidevarer, der står bag mærkerne Bosch og Siemens, har alle måttet acceptere bøder til ledende medarbejdere og til virksomhederne selv i millionklassen grundet sager om bindende videresalgspriser og ulovlige prisaftaler med forhandlere.

Ud over bøderne anses det for at være en belastning for et firmas omdømme at have en konkurrencesag kørende, som kan så tvivl om firmaets forretningsmetoder.

Medvirker til opklaring

For at minimere skaderne på omdømmet er det i flere tilfælde set, at virksomhederne skynder sig at få sagen lukket ved at medvirke til opklaring, hvis først Konkurrencestyrelsen har fået færten af et lovbrud.

Eksempelvis erkendte kongelig hofleverandør sølvsmedjen Georg Jensen i 2013, at virksomheden i flere tilfælde i en periode på mere end to år havde forlangt, at forhandlerne brugte selskabets vejledende priser som mindstepriser ved videresalg til forbrugerne. I samme omgang acceptede Georg Jensen en bøde på en million kroner.

Også modekæmpen Bestseller valgte så sent som i 2013 at erkende et lovbrud, da presse og konkurrencemyndigheder begyndte at beskrive selskabets salgsmetoder over for forhandlere af Bestsellers kvindetøj under navnet »Vila«.

Konkurrencestyrelsen fik interesse for Hummel, efter at TV 2-programmet »Operation X« havde udstillet selskabets salgsmetoder for åben skærm.

Hvor mange forhandlere, der skulle være blevet presset til at overholde prisdiktater fra Hummel og hvor længe, ønsker Konkurrencestyrelsen ikke at oplyse. Bagmandspolitiet er ikke vendt tilbage på avisens spørgsmål om, hvor langt man er kommet med efterforskningen.

Berlingske har været i kontakt med Hummels topchef, Søren Schriver, om det påståede lovbrud, men han har ikke ønsket at svare på spørgsmål om sagen. Dog lader han forstå, at Hummel efter hans opfattelse er »fuldstændig uskyldig«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere