Del : SMS

H&M vil tjene kassen på at sælge kundernes brugte tøj

10BUSHM-genbrug.jpg
Overskrift
H&M håber på at en stor del af modehusets kollektioner snart vil være lavet af brugt tøj, som kunderne afleverer, når de ikke længere selv vil bruge det. Allerede nu har H&M skabt en denimserie, hvor 20 procent af tøjet er fra genbrugt materiale. Arkivfoto.
10buslukket-kredsløb-H&M-gr.jpg
Overskrift
H&Ms vision for fremtidens bæredygtige modebranche. Her spiller forbrugerne en vigtig rolle, da de kan være med til at skabe et lukket kredsløb for tekstilproduktionen. Grafik: H&M

H&Ms kunder skal aflevere deres brugte tøj i butikkerne, så stoffet kan genbruges. Allerede nu er det muligt at købe nye kollektioner lavet af genbrugt stof. Det fortæller tøjvirksomhedens chef for bæredygtighed, Helena Helmersson, i eksklusivt interview med Berlingske Business.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skal være slut med at smide den fintstrikkede cardigan til 99 kroner fra Hennes & Mauritz ud med skraldet, når den er slidt op. H&M vil have kundernes aflagte tøj til genbrug, så virksomheden blandt andet kan genanvende stoffet til nye kollektioner.

Det fortæller Helena Helmersson, H&Ms Head of Sustainability til Berlingske Business.

»Vi opfordrer vores kunder til at aflevere deres brugte tøj i H&M-forretningerne, så vi kan forlænge tøjets levetid eller lave nyt tøj af det gamle stof,« siger hun.

H&M vil gøre op med  sulteløn - 1

H&M igangsatte genbrugsinitiativet sidste år, og ifølge virksomhedens Sustainability Report for 2013 formåede H&M at indsamle over 3.000 tons aflagte beklædningsgenstande til genbrug – alene i Danmark afleverede kunderne 112 tons tøj. Hvis man skulle omsætte den samlede mængde genbrugsstof til tøj, ville det svare til 15 millioner t-shirts.

»Vi har indsamlet langt over, hvad vi havde forventet var muligt,« siger Helena Helmersson, men medgiver, at netop tøjindsamlingen er en af de afgørende faktorer for, hvor meget H&M kan rykke sig med sine bæredygtige initiativer i 2014.

»Derfor skal vi markedsføre det mere og prøve at inspirere kunderne yderligere, så de får lyst til at ændre adfærd. En af H&Ms største udfordringer i dette år bliver at skalere genbrugsinitiativet yderligere op, så vi kan udbrede det til vores nye kollektioner,« siger hun.

Og tøjgiganten har allerede taget første spadestik. I slutningen af februar lancerede H&M en denimserie, hvor 20 procent af stoffet er bomuld, som stammer fra det aflagte tøj, kunderne har afleveret i butikkerne verden over.

Til BM / BT / Scanpix

»Vi er stolte af, at det allerede har været muligt at skabe nyt tøj af gamle tekstiler efter blot ét år med genbrugsindsamlingen, for vi har bevist, at vi kan. Nu skal vi bevise, at vi kan skalere det yderligere op. Det er lykkedes os at finde en måde, hvorpå vi kan genanvende uld- og bomuldstekstiler fra aflagt tøj, men vi skal stadig udvikle nye, innovative løsninger til, hvordan vi genanvender polyester og silke,« siger Helena Helmersson.

Målet med initiativet er at gøre H&M mindre afhængig af de kostbare naturressourcer som hele tekstil- og modebranchen afhænger af. Målet for virksomheden er, at mindske forbruget af de naturlige ressourcer ved at lukke kredsløbet i tekstilproduktionen. I stedet for at kundernes gamle klude ryger i skraldespanden, skal de fuldende cirklen og få nyt liv på designernes skrivebord.

»Vi ønsker at skabe et lukket kredsløb for tekstilindustrien. I øjeblikket brydes kredsløbet af forbrugerne, som skiller sig af med det brugte tøj. For at lukke kredsløbet og dermed forlænge levetiden på tekstilerne, skal forbrugerne aktivt hjælpe til,« siger Helena Helmersson.

Det gør dermed kunderne til en afgørende faktor i en af H&Ms største bæredygtige satsninger for 2014. Derfor gør H&M meget ud af at gøre kunderne opmærksomme på initiativet og bæredygtighed generelt.

»Torsdag lancerer vi to nye Conscious-kollektioner med bæredygtigt tøj. Det gør vi dels fordi vi ved, det er tøj, kunderne kan lide, men også fordi vi kan se, at det er gennem disse tiltag at opmærksomheden omkring bæredygtighed øges mest,« siger Helena Helmersson.

Men selv om virksomhedens kunder i højere grad end før er opmærksom på, hvor tøjet mellem deres hænder stammer fra, vil de altid vælge det moderigtige frem for det bæredygtige.

»Og derfor er det vores opgave at vise dem, at det er to ting, der sagtens kan forenes,« siger hun. Men er det virkelig muligt for en virksomhed, der lever af at sælge tøj til overkommelige priser, at holde omkostningsniveauet nede på produktionen, hvis det samtidig skal være bæredygtigt tøj?

Ja, mener Helena Helmersson.

hennes

»For det er to ting, der hænger sammen i dag. Man kan ikke drive virksomhed uden at tænke på det miljømæsige footprint, du afsætter. Bæredygtighed og god forretning er to sider af samme sag,« siger hun og tilføjer: »Vi er klar over, at mode- og tekstilbranchen konstant er udfordret på den skepsis, den hele tiden bliver mødt med. For hvornår gør vi nok? Svaret er, at der altid vil være mere at gøre. Derfor er vi meget stolte af de resultater, vi leverer i dette års Sustainability Report, men vi er også meget bevidste om, at der er meget mere at tage fat på.«

H&Ms Consciuos Actions and Sustainability Report præsenteres på et pressemøde i Stockholm torsdag 10. april.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere