Del : SMS

Hjem-Is skal også sælge brød og pølser

pix-isisi
Hjem IS Danmark vil stadig være kendt for sine mange is. Men i fremtiden skal et større frostvaresortiment sikre et øget salg.  Foto:

Der skal meget mere end en rullende isforretning til at øge salget. Derfor vil Hjem IS Danmark i fremtiden satse mere på helt andre frostvarer end is.

Artiklen fortsætter under annoncen

Engang var der kun is. Isbåde, islagkager og is-pinde kæmpede om kundernes opmærksomhed fra bagsiden af den lyseblå isbil.

Den genkendelige klokke fra Hjem-Is bilen er da også det, de fleste stadig associerer med is. Men i fremtiden vil det ikke kun være isvafler og ispinde, der ruller af sted i fryseren. Fusionen mellem konkurrenterne Viking Is og Hjem-Is vil sætte ekstra skub i et større udvalg af andre frostvarer.

pix-hjem

Hjem-Is har allerede haft pizza og pasta til at pryde hjørnet af bagsiden på den lyseblå isbil. Og Viking Is har fra virksomhedens opblomstring i 2011 satset på at have andre frostvarer end et issortiment, men også tilbyde kunderne varer som pølser og brød.

Markedet er et andet i dag. Det er ikke længere nok kun at have is og være så afhængige af en god sommersæson. Der ligger for mange usikkerheder i den model.

»Det danske ismarked generelt er et af Europas hårdeste. Du kan være nok så dygtig og have nok så gode isprodukter, men hvis vejrguderne ikke spiller med, så kommer du bare ikke et skridt videre,« siger Tom Roth, der i sin tid stiftede Viking Is med sin bror Per Roth.

Hvis omsætningen ikke er der, så kan det hurtigt blive et dårligt år. Udmeldingen er fornuftigt, ifølge Bruno Christensen, der er ekspert i detailhandel.

»Der er nogle store huller i markedet, fordi der lukker butikker. Når man har et distributionsapparat, som Hjem IS Danmark, så er der mulighed for at kunne sælge ekstra produkter,« siger han.

Det har man også tænkt over hos Viking Is. Især udkantsdanmark er tænkt som et område, hvor der kunne være godt salg i de varer, der ikke tæller is.

Men det kommer også an på, hvad forhandlerne siger til det. Udviklingen sker derfor ikke over en nat. Det kommer i følge Per Roth stille og roligt. Både for at lure markedet af og finde ud af, hvad der rør sig hos kunderne. Men også af respekt for den næsten 30 år gamle Hjem-is-distributør.

pix-is

»Vi skal have stor respekt for den historik, der ligger i Hjem-is med alle de år, virksomheden har været på banen. Så vi laver ikke en radikal ændring fra den ene dag til den anden. Vi skal ikke ud og fjerne et Hjem-is sortiment, der har solgt rigtig godt gennem mange år,« forklarer Tom Roth.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere