Del : SMS
Berlingske Business

Her er det nye Irma

Irma_Business
Foto:

Fremtidens Irma bliver større, vil ligne de andre supermarkeder og rationalisere på de indre linjer, spår ekspert. Selv holder Irma fast i de gamle værdier og strategier, som den afgående direktør stod for.

Artiklen fortsætter under annoncen
En make-over venter supermarkedskæden Irma de kommende år, hvis man skal tro detailekspert Bruno Christensen.

For med tirsdagens afsked af Irma-ikonet Alfred Josefsen, der har siddet for bordenden de seneste 13 år og vendt et underskud til overskud, blæser nye vinde ned ad gangene på Irmas butikker - og i det hovedsæde i Rødovre, som topchefen ikke ville forlade til fordel for ejeren Coops lokaler i Albertslund.

Med flytningen af medarbejderne fra Irmas lokaler i Rødovre til Coop knap syv kilometer derfra kan det ikke undgås, at der bliver effektiviseret og rationaliseret på de indre linjer, vurderer Bruno Christensen over for Berlingske Business.

"Det bliver en anden medarbejderkultur, hvor man i modsætning til Josefsens ledelsesstil vil opleve en mere bundlinjeorienteret kæde, hvor medarbejderne skal løbe stærkere, og hvor det kommer til at handle mere om effektivitet og rationalisering end om at værne om medarbejderne," siger han.

Og selvom det i nogles ører kan lyde barsk, opfatter Bruno Christensen det som en uundgåelig del af den virkelighed i kølvandet på krisen, som alle brancher må justere sig efter.

Bestyrelsesformand for Irma og administrerende direktør i Coop Jesper Lien medgiver da også, at en virksomhed altid skal sigte efter at blive mere effektiv og skabe bedre resultater. Men han siger også, at der ikke er lagt op til deciderede effektiviseringer i forbindelse med flytningen til januar næste år.

"Irma er ikke Irma uden sine varer, og derfor skal vi fortsætte med at have en stærk indkøbsafdeling. Her er tale om en ren lokaleflytning, og vi satser ikke mindre på Irma af denne grund, siger han.

Følger i Josefsens spor

Ifølge Jesper Lien vil Irma følge den strategi for 2012-2015 som han lagt sammen med Alfred Josefsen. En strategi, der omfatter et landsdækkende Irma, en satsning på Irmas to produktlinjer "Irmas udvalgte" og "Irmas hverdag" og en satsning på flere butikker i Storkøbenhavn - hvoraf nogle af de nye butikker allerede er på tegnebrættet.

For Bruno Christensen kan et landsdækkende Irma godt betyde flere fysiske butikker landet over, og han spår langt flere Irma-butikker rundt om i landet. Og det, selvom supermarkedskæden allerede har lukket et par stykker og planlægger at afvikle resten vest for Storebælt. Selv meddeler Irma, at det landsdækkende element skal forstås som netbutikken Irmatorvet.dk, som supermarkedet har store forventninger til på sigt.

Også på butikshylderne mener Bruno Christensen, at kunderne vil kunne se en mærkbar forskel fra Josefsens tid og ind i fremtiden. Hans forventning er, at der vil stå færre varer med Irma-logo på hylderne for at gøre markedet mere gennemskueligt for den bevidste forbruger, der gerne vil sammenligne produkter, kvalitet og pris.

"Et nyt Irma vil betyde, at der vil være mennesker, der føler at det ikke er den samme Irma som hidtil. Til gengæld vil andre netop synes, at det er en spændende butik at gå ind i," spår han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere