Del : SMS

Grossister må satse digitalt eller dø

nethandel
»Det er et godt tidspunkt for de danske grossister at satse på e-handel, for nethandel i al almindelighed eksploderer. Vi forventer, at danskerne kommer til at bruge omkring 74 milliarder i år på nethandel, hvilket er en vækst på 15 procent i forhold til sidste år,« siger administrerende direktør i FDIH, Annette Falberg. Foto:

Danske grossister skal satse på e-handel for ikke at blive væltet af store udenlandske konkurrenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske grossister, importører og handelsvirksomheder skal sørge for at få sat deres varer på de digitale hylder. Og hellere i dag end i morgen.

De halter nemlig en anelse efter deres kolleger, som sælger direkte til forbrugerne (B2C). Sådan lyder budskabet fra en branchekender samt fra en ekspert i e-handel.

A.O Johansen

Men de danske grossister er tilsyneladende ved at forstå alvoren. Det vidner tilstrømningen til en større e-handelskonference torsdag om. På blot tre år er deltagerantallet til konferencen, der blev afholdt på Det Ny Teater, femdoblet fra 80 til 400 deltagere. Og med god grund.

Tidligere var det sådan, at e-handel kunne give en konkurrencemæssig fordel. Men nu er man som virksomhed decideret bagud, hvis man ikke satser på e-handel, vurderer professor fra Copenhagen Business School og ekspert i e-handel, Jan Damsgaard:

»Hvis man vil være med, skal man satse digitalt. Det er vigtigt, de danske virksomheder får erfaring med e-handel, for den dag, der kommer nogle udenlandske spillere i Danmark, der qua deres konkurrencesituation er længere fremme i forhold til digitale løsninger, vil de have en konkurrencemæssig fordel, som de danske grossister ikke vil kunne leve op til,« siger han.

A.O Johansen

Bag konferrencen står EpiServer, der udvikler software til nethandel og digital markedsføring, og den danske direktør hos EpiServer, Lars Lytton Kejser, sætter ord på virksomhedernes udfordring: Det er go digital or die.

»B2B-virksomheder har levet et mere tilbagetrukket liv på nettet end B2C-virksomheder. Det skal ændre sig, hvis de skal overleve. Det er et enormt konkurrencepræget marked, og hvis virksomheder ikke går digitalt, vil de simpelthen blive overhalet af andre internationale netbutikker, som gør,« vurderer Lars Lytton Kejser.

Dermed – lidt forsinket – følger B2B-markedet op på e-handels bølgen i detailhandelen. Omsætningen for e-handel var sidste år 55 milliarder kroner, hvilket svarer til 17,9 procent af den samlede detailhandel. Det oplyser EpiServer og peger på, at der venter en kæmpe forøgelse i salget via e-handel for virksomhederne i mellem. Op til 155 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik og Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) fra december 2013.

Udlandet løber hurtigst

»Det er et godt tidspunkt for de danske grossister at satse på e-handel, for nethandel i al almindelighed eksploderer. Vi forventer, at danskerne kommer til at bruge omkring 74 milliarder i år på nethandel, hvilket er en vækst på 15 procent i forhold til sidste år,« siger administrerende direktør i FDIH, Annette Falberg.

Til BT / BM / Scanpix

De danske forbrugere er blandt dem, der er gladest for et handle over nettet.

»I Europa er Norge, England og Danmark de tre lande, der har de mest digitaliserede forbrugere til at handle på nettet,« siger hun, men tilføjer samtidig, at de danske grossister skal satse digitalt, inden de store udenlandske aktører gør det.

»Der er ingen tvivl om, at USA er længst fremme på e-handel blandt deres grossistvirksomheder. I Europa er vi nogenlunde pænt med. I Danmark er vi bestemt ikke bagud, men vi skal til at komme op i et højere gear, hvis vi skal udnytte det forspring og den viden, vi har. Ellers vil der være nogen, der overhaler os indenom,« siger hun.

Eu

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere