Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Grønlandske olieboringer er startet

Det Edinburgh-baserede Cairn Energy her skudt de grønlandske olieboringer i gang.

Det skotske olieselskab Cairn Energy er nu begyndt at bore efter olie ud for Grønlands vestkyst. Selskabet siger i en pressemeddelelse, at det har fundet et antal steder i Baffin Bugten vest for øen Disko, hvor det vil lede efter olie.

Boringerne foregår i en licensblok omkring 175 km vest for øen Disko, som de grønlandske myndigheder har tildelt selskabet. Cairn råder over to svenske boreskibe - de chartrede "Stena Don" og "Stena Forth". Hertil kommer 11 støtte- og oliebekæmpelsesskibe. Foreløbig er halvdelen af støtteskibene ankommet til boreområdet.

Cairn anvender kun et boreskib eller borerig ad gangen. Boreskib nummer to går i aktivitet, hvis der sker et olieudslip på det første, og der skal bores en aflastningsboring. Cairns boreprogram, der varer til ind i september i år, er budgetteret til koste op mod 2,7 milliarder kr. Boringerne foregår på 300 til 500 meter vand.

Cairn bebuder, at det kommer med første melding om sommerens boringer i august. De amerikanske geologiske undersøgelser USGS skønner, at der ligger gas og olie for, hvad der svarer til cirka 50 milliarder tønder olie i havene omkring Grønland. Alene i havet mellem Grønland og Canada gemmer der sig ifølge amerikanernes skøn 18 milliarder tønder olie.

Cairn Energy er operatør i et konsortium sammen med det malaysiske statslige olieselskab Petronas.

 




Markedet lige nu