Berlingske Business
LIVE
08:27 Millionerne strømmer ind i Sparekassen Sjælland

Fyret Hummel-direktør tager til genmæle: Vil lægge sag an

søren schriver
søren schriver

Den bortviste og fyrede Hummel-direktør Søren Schriver går nu til modangreb på Hummel-ejer Christian Stadil. Det oplyser hans advokat til Berlingske Business.

Sagen om den opsigtsvækkende fyring og bortvisning af Hummel-direktør Søren Schriver fortsætter med at udvikle sig.

Søren Schriver vil nu lægge sag an mod Hummel, oplyser hans advokat Finn Schwarz til Berlingske Business:

»Hans krav mod Hummel er, at hvis ikke han var blevet bortvist, så havde han en direktørkontrakt, der løb til og med 31. december 2018. Så han har løn og krav på bonus fra 2016, og så har han krav på løn og hvad han ellers ville have fået i 2017 og 2018,« oplyser Finn Schwarz.

Han forventer, at der ryger en stævning afsted en af de først kommende uger.

Finn Schwarz oplyser, at han gennem flere dage forgæves har forsøgt at få Hummels advokatfirma Plesner til at udlevere det materiale, som Stadil-familien baserer sine anklager mod Schriver på. Men det er ikke lykkedes at få hverken papirer eller lydfil udleveret.

»Hvis og når vi modtager materialet, så er det klart, at så skal vi kigge det igennem,« siger Finn Schwarz.

søren schriver

Den 9. februar blev Søren Schriver fyret på baggrund af anklager om uregelmæssigheder i et tyrkisk datterselskab, har offentligheden ventet på at få uddybet, hvad anklagerne konkret gik på.

På et dramatisk pressemøde i sidste uge forklarede Thor og Christian Stadil, at deres opfattelse var, at Søren Schriver forsøgte at franarre Stadil-familien et større millionbeløb og afpressede Hummels tyrkiske samarbejdspartner, Zeynel Akbulut.

Hummel

Søren Schriver overvejer samtidig at lægge sag an i forlængelse af de voldsomme anklager, som Christian Stadil har rejst mod ham:

»Efter samråd med min advokat vil jeg indgive stævning mod Hummel A/S for uretmæssig bortvisning med henblik på betaling af manglende løn og bonus i forhold til min kontrakt. Vi overvejer yderligere at fremsætte krav om tortgodtgørelse, da der er fremkommet æreskrænkende og injurierende påstande om min person,« skriver Søren Schriver i en udtalelse til Finans om sagen.

Til dagbladet Børsen siger Søren Schriver, at han »er ærgerlig og trist over situationen i Hummel.«

Christian Stadils advokat, Christian Th. Kjølbye fra advokat­firmaet Plesner, afviser at udtale sig om sagen.

Ifølge Christian Stadil er der sagt det, der skal siges for nu: »Nu er der en politianmeldelse under udarbejdelse, og den vil blive indleveret i denne uge. I øvrigt kan jeg tilføje, at Schrivers advokat allerede sidste uge fik at vide, at han ligeledes vil modtage en kopi af anmeldelsen. Desudover synes jeg, at det er rimeligt, at advokater og politi får ro til at kigge på sagen,« skriver Christian Stadil i en SMS til Berlingske.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen