14. marts 2010, 16:46

I har brændt mange penge – omkring en milliard kr. – på Greifswaldprojektet. Skal danske forbrugere betale regningen i form af højere el- og naturgasregninger?

»Nej, det skal de ikke. Jeg må anholde, når du siger, at vi har brændt en milliard kr. af. Det har vi ikke. Vi har brugt en milliard på forundersøgelser på at undersøge mulighederne for at opføre et kraftværk. Bestyrelsen har vedtaget, at vi vil ikke investere i det kraftværk, men DONG kan sælge projektet, som i en vis grad er en handelsvare, videre til andre. Set med mine øjne er det absolut ikke sikkert, at det ender med at blive en udgift på milliard, det kan blive meget mindre. Det kan også blive en milliard, måske lidt mere, men jeg kan ikke acceptere, at du siger, at der er brændt en milliard af«.

Hvad gik galt?
»Da vi startede med projekteringen i 2006, havde forbundskansler Angela Merkel fået gennemført i sin regering, at energiselskaber fik lempelige CO2-kvoter, hvis energiselskaberne fik en række nye kulkraftværker i produktion inden 2012. Tyskland har et enormt underskud i kraftværkskapacitet, og det bliver endnu værre, da et hav af gamle kulkraftværker, bygget lige efter Anden Verdenskrig, skal udskiftes. Det så vi og en snes andre selskaber som en meget attraktiv mulighed for at komme i gang med at bygge. Desværre underkendte EU-Kommissionen den tyske regering. Dernæst var der enorme diskussioner i Tyskland omkring miljøgodkendelser af den slags kraftværker. Det trak ud i en uendelighed, og vi fik aldrig godkendelsen. En meget stor del af vores omkostninger er faktisk gået til at søge miljøgodkendelse. Det trak så meget ud, at det ikke mere passede ind i vores investeringsflow. Derfor sagde vi slut og aflyste Greifswald«.

I forudbestilte udstyr – kedler og turbiner?
»Det gjorde vi for at være sikker på, at værket kunne være i drift i 2012. Men der står jo ikke nogle kedler på parkeringspladsen ved DONGs hovedkvarter i Gentofte. Vi betaler et afbestillingsgebyr for afbestilling af udstyr. Det er også almindelig praksis i forbindelse med forudbestilling af skibe og vindmøller, at hvis kunden inden for en bestemt tidsfrist ombestemmer sig, så betales der et afbestillingsgebyr«.

Var det smart at bestille udstyr på forhånd, før I overhovedet vidste, om I fik tilladelse til byggeri af kraftværket?
»Det er man nødt til at gøre. Sådan er energibranchen. Punktum. Man tager meget store risici i de enkelte projekter. Nogle går godt, og nogle går skidt. Hvis vi i begyndelsen af april giver tilbud på at bygge den nye store vindmøllepark ved Anholt, koster det godt nok ikke en milliard kr. at afgive tilbud, men det ER et stort beløb. Vinder vi udbuddet hos staten, er vi nødt til at bestille vindmøllerne på forhånd, dvs. reservere plads i produktionen hos vindmølleleverandørerne, hvis vi inden 1. januar 2013 skal være i stand til at sætte vindparken i drift«.

Socialdemokratiets og de radikales repræsentanter i Folketingets finansudvalg kritiserer dig og den øvrige bestyrelse for, at I på forhånd købte udstyr til kraftværket?
»Lad nu DONGs bestyrelse diskutere det med politikerne og høre, hvad de egentlig mener. Politikerne er fuldstændig klar over den her situation. Den har jo været diskuteret med forligspartierne omkring energiforliget(regerings-partierne, DF, R, S og SF, red.) .

Det socialdemokratiske medlem af Folketingets finansudvalg, Morten Bødskov, betegner kulprojektet for en absurd form for økonomistyring i et statsselskab, som skal undersøges til bunds. Han siger, at man ikke skal træffe ret mange af den slags dispostioner, før det kan få konsekvenser for bestyrelsesformanden, dvs. dig?
»Han har ikke hørt nærmere om projektet, og det vil han selvfølgelig få lejlighed til. Nu var det ikke ham, der deltog i de møder, DONG-bestyrelsen har haft med forligspartierne, men det var afdøde Svend Auken. Der har været fuld åbenhed om projektet i forligskredsen, da det var et projekt til to milliarder euro. En milliard kr. i omkostninger er det da et stort tal.

Selskabseksperten, Århus-advokaten Tommy V. Christiansen, mener, at bestyrelsen kan drages til erstatningsansvar, hvis den træffer for vidtløftige
dispositioner?
»Han skulle tage at sætte sig ind i, hvad det handler om. Jeg vil opfordre ham til at ringe til en ekspert, der har forstand på energibranchen. Jeg tager det helt roligt.«

Var det i orden at bruge en milliard på kulprojektet?
»Ja«.

Er der slet ikke noget, du fortryder?
»Nej«.

Men selv om det er en milliard, så har du intet fortrudt?
»Det er dødærgeligt. Det er sgu’ da ikke morsomt at brænde en milliard kr. af. Jeg hader at skulle tabe penge, uanset om det er mine egne eller de virksomheder, hvor jeg har ansvaret som bestyrelsesformand. Hvis du kigger i Mærsk’s regnskaber, kan du se, at de mange gange har offentliggjort regnskaber med dårlige resultater, fordi der var prøveboringer, hvor der ikke gav noget. En prøveboring koster ikke kun 10 til 20 mio. kr. Det koster et sindssygt beløb pr. gang. Hvis det går galt ude på Svanegrunden i Nordsøen, hvor vi laver en prøveboring, og DONG ikke finder noget olie eller gas til at gå i gang med udvinding, vil jeg banke hovedet ind i muren af ærgrelse. Da DONG for nogle år siden købte sig ind i det norske gasfelt, Ormen Lange, betalte vi mange, mange milliarder kroner. Vi løb en enorm teknologisk risiko ved at foretage boringer på dybt vand. Der var jubel i DONGs bestyrelse, den dag udvindingen begyndte. I dag er Ormen Lange en succes, som giver DONG en flot indtjening. Så nogle gange går det godt, og nogle gange går det skidt,« siger formanden for DONG, Fritz Schur.