Del : SMS
Berlingske Business

Frank Jensen: København skal lære af Hamborg

hamborg
Grøn og metropol på samme tid. Det er Hamborg år 2011. Hamborg, som med selve byen og de omkringliggende områder, har 4,3 mio. indbyggere,har EU-Kommissionen udnævnt som EUs grønne hovedstad i år. Et unikt projekt på Wilhelmsborg, Europas største ø i hjertet af Hamborg. Det ligger mellem to grene af floden Elben. Frem til 2050 skal øen transformeres til et CO2-neutralt område.

København kan lære meget af Hamborgs ambitiøse klimaplaner, mener overborgmester Frank Jensen. Han underskriver snart en samarbejdsaftale med Hamborgs overborgmester.

Artiklen fortsætter under annoncen

En ny samarbejdsaftale mellem København og Tysklands næststørste by og stærke økonomiske vækstcenter Hamborg, der fokuserer målrettet på grøn vækst, skal være med til at udvikle de to byer. Byerne går efter en placering i fremtidens liga af verdens mest bæredygtige og klimavenlige metropoler.

»Jeg ser Hamborg som en helt naturlig partner med København. Begge byer er dynamiske storbyer i vækst. København, der har en ambition om i 2025 at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, kan lære meget af Hamborg, bl.a. inden for energirigtigt byggeri. Det kræver massive investeringer i grønne løsninger for at få mere vækst og beskæftigelse,« siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

I dag står de 600 rigeste byer i verden for mere halvdelen af den velstand og økonomiske vækst, der bliver skabt globalt. Målet med den dansk-tyske aftale, som bliver underskrevet af Københavns og Hamborgs overborgmestre Frank Jensen og Olaf Scholz, begge socialdemokrater, i slutningen af juni i København, er ikke til at tage fejl af. Borgmestrene ønsker at sætte turbo på den økonomiske vækst og styrke byernes og virksomheders konkurrenceevne. Blandt det vigtigste i aftalen er at få sat maksimalt pres på regeringerne i Danmark og Tyskland for at få vedtaget, at der kommer til at køre højhastighedstog mellem Københavns Lufthavn og Hamborg via den kommende tunnel under Femern Bælt, der efter planen skal åbne i 2018-19. Det vil styrke Københavns Lufthavns placering i Europa, mener Frank Jensen.

Første CO2 neutrale hovedstad

Frank Jensen fremhæver, at Københavns målsætning om at blive verdens første og største CO2-neutrale hovedstad kræver massive investeringer i grønne løsninger til at skabe vækst og beskæftigelse. Det imponerer ham, at Hamborg har forstået af forvandle sig fra en traditionel industri- og havneby til en konkurrencedygtig grøn metropol. Hamborg har lige som København fokus på at styrke væksten, bl.a. inden for cleantech, og håndtering af klimaudfordringerne, siger Frank Jensen. Hamborg, der er Tysklands største havneby med sine mange handels- og industrivirksomheder har i mange år virket som en magnet for kinesiske forretningsfolk og investeringer. Hamborg har været frontløber i det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Kina til kineserne. Det kan København også lære af, mener Frank Jensen.

»Hamborg har formået at opbygge en lang række internationale relationer, bl.a. til Kina. I København inviterer vi nu virksomheder i ind- og udland til at indgå partnerskaber med os for at få grøn vækst,« siger han.

pix-billund  business.dk 1:1

På energirigtigt byggeri og udvikling af smarte grønne bydele kan København lære meget af Hamborg, siger Frank Jensen. På gammelt havneareal på 126 hektar er Hamborg ved at opbygge et verdens mest eksklusive og bæredygtige byprojekter. Bydelen, HafenCity, ligger ved havnefronten i den indre del af byen, blot et stenkast fra centrum. Her bliver der 5.800 boliger, private og offentlige arbejdspladser med mere end 45.000 job, butikker, cafeer og parker og grønne områder. Alle bygninger i HafenCity skal være bæredygtige og økologiske og leve op til de højeste standarder for lavenergi. De samlede private og offenlige investeringer ventes at løbe op i 67 milliarder kroner.

Frank Jensen fremhæver, at Københavns Kommune bl.a. satser på det nye bolig- og erhvervsområde Nordhavn som en stor grøn bydel. Fuldt udbygget vil bydelen kunne rumme 40.000 nye arbejdspladser og 40.000 indbyggere. Til sammenligning bor der 45.000 i Roskilde.

»Der er behov for at udvikle Nordhavn-projektet, da den seneste befolkningsprognose melder om 100.000 nye indbyggere i København i 2025,« siger Frank Jensen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere