Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fotokæder er kriseramte

Fotokæden Bingo Foto gik konkurs sidste onsdag og efterlader nu en branche i frit fald.

1 Kommentar

Så gik den ikke længere. Krisens dybe sår gør det nærmest umuligt for fotokæder at drive god forretning. Første offer er Bingo Foto. Det skriver epn.dk.

En kombination af et kraftigt dyk i forbruget som følge af finanskrisen, meget dyre lejemål og konkurrence fra internetbutikker har givet fotokæden det endelige stød mod bunden og betydet, at en konkursbegæring var uundgåelig.

”Fotobranchen har været hårdt ramt, da der har været svigtende omsætning. Dertil kommer, at man fra selskabets side lavede nogle uheldige investeringer i nye butikker lige inden finanskrisen,” siger advokat Michael Schlichter, der repræsenterer kurator Claus Abildstrøm fra Danders & More, til epn.dk.

Kurator har opgivet et samlet salg, men forsøger nu at sælge dele af kæden. Bingo Fotos kurator holder de næste 14 dage liv i to butikker – Frederiksberg Centeret og på Roskildevej – for at forsøge at få tømt ud i lageret.

Fotobranchen havde et fald i omsætningen på 7,6 procent sidste år i forhold til året før, og hver fjerde fotohandler frygter en yderligere tilbagegang i salget i 2010, viser en nylig undersøgelse fra brancheforeningen Danmarks Fotohandlere.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Det kan jo ikke undre

Det undrer jo ikke at fotokæderne går ned i øjeblikket, for de fotobutikker med en fysisk butik skal adskille sig fra internet butikkerne ved at have personale som kan rådgive. Men fotokæderne har jo blot ansat butikpersonale uden fotomæssig baggrund, og dermed kunne de ikke rådgive.
Jeg har flere gange været udsat for at personale i fotbutikker (herunder også Bingo) ikke vidste hvordan blænde/lukkertid og ISO hang sammen.
Og når de så også tordner frem med at digital zoom bare er lykken, så er de sikre på butiksdøden.
Men det er måske starten på at vi får "rigtige" fotobutikker tilbage igen....




Markedet lige nu