Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Forkert grå farve på klodser førte til milliontab for Lego

b
Arkivfoto: Kasper Palsnov, Nikolai Linares.

129.000 æsker med Lego skulle pakkes om, da en række klodser havde fået en forkert farve.

Ved en menneskelig fejl blev en række små legoklodser farvet i en forkert grå farve. Det betød, at 129.000 æsker skulle pakkes om, skriver Lego i deres medlemsblad ifølge JydskeVestkysten.

Fejlen skete i 2015, og den kom til at koste Lego Koncernen et tab på ti millioner kroner.

Det var meningen, at de små flade klodser skulle være mørkegrå. I stedet var de blevet farvet lysegrå og blevet pakket i æskerne til blandt andet Lego City Godstog, Lego Creator og Lego Star Wars.

Efter at fejlen blev opdaget under et kvalitetstjek i Legos pakkeri i Tjekkiet, blev den lokaliseret og viste sig at stamme fra støberiet i Billund, hvor et farvemærkat var kommet på det forkerte farverør.

02BBMpadda5-163618.jpg

Klodserne havde fået en forkert farve, fordi en medarbejder forlod et rum med farverør for at printe et mærkat til røret, der i mellemtiden blev skiftet ud med et anden farverør af en anden medarbejder.

Lego nåede at få pakket æskerne om, inden de nåede forretningerne. Det betød blandt andet, at medarbejdere fra Tjekkiet og Ungarn blev kaldt ind fra ferie for at pakke om.

Fejlen fik ingen konsekvenser for medarbejderen, oplyser Lego.

Efter episoden blev der igangsat et projekt for at forhindre fejlen i fremtiden og lave yderligere forbedringer i produktionen. Det forløb til 400.000 kroner blev afsluttet i 2016.

En af de ændringer, der blev lavet, var, at medarbejderne nu kan printe mærkaterne på forhånd, så medarbejderen ikke behøver at forlade farverøret.

Derudover er der også blevet ændret på lysniveauet i støberiet.

Lego opererer med 50 forskellige farver i produktionen.

Pix-LegoUK

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen