Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Flere brugsforeninger overvejer at skifte til Dagrofa

Pix-Thau
Dagrofas administrerende direktør, Per Thau, mener, at der er plads til mange flere Meny-butikker i Danmark. Foto:

Brugsforeningen i Fensmark ved Næstved har vendt Coop ryggen og bliver i stedet en del af Dagrofa. Ifølge Dagrofas topchef, Per Thau, har flere brugsforeninger henvendt sig med henblik på at skifte.

Mens dagligvarekoncernen Coop forsøger at udnytte digitaliseringen til at nå ud til sine 1,7 millioner medlemmer og genopfinde andelsrødderne, er en del af baglandet tilsyneladende på udkig efter et alternativ til Coop-familien.

I hvert fald har Dagrofa fået flere henvendelser fra brugsforeninger i Coop. Det fortæller Dagrofas administrerende direktør, Per Thau, efter at brugsforeningen i Fensmark ved Næstved har meldt sig ud af Coop-fællesskabet.

»Vi har hørt fra andre brugsforeninger også, men der er ikke nogen aftale med andre,« siger Per Thau, som tilføjer, at det ikke »som sådan er en strategi« at indgå aftaler med brugsforeninger og gøre dem til en del af Dagrofa.

Pix-Brugsen

»Vi har fået en henvendelse fra Fensmark brugsforening, og det passede fint ind i Dagrofa, derfor skal de være velkommen. Det skal andre også, uanset hvor de kommer fra,« siger han.

Det er kun et par måneder siden, at Dagrofa tog konsekvensen af manglende resultater i Kiwi og lukkede hele discountkæden ned i Danmark. Dansk Supermarked har overtaget 81 Kiwi-butikker, men både Coop, Aldi, Rema 1000 og Lidl havde lagt bud ind på de ledige lokaler. Der er altså fortsat interesse i at åbne nye dagligvarebutikker, selvom Danmark er et af de markeder med flest dagligvarebutikker pr kvadratmeter.

Per Thau mener således også, at der er plads til flere butikker under Dagrofa, som foruden Meny har Spar, Min Købmand og Let-Køb under sig. Ifølge Per Thau kan Meny bidrage med en højere grad af fleksibilitet i en butik som Superbrugsen i Fensmark.

502651006.jpg

»Det, vi er i gang med at skabe med Meny, passer godt til brugsforeningen i Fensmark, hvor der er brug for lokal tilpasning, ligesom der er i Hellerup og Bogense og på Østerbro. Det er ikke de samme butikker, man skal have alle steder,« siger han og tilføjer:

»For os er det stort. Det er en blåstempling af det, vi er i gang med, at en af de største brugsforeninger ønsker at skifte til Meny. Det er vi rigtig glade for.«

Hos Coop er man ikke bekymret for, at flere brugsforeninger er på vej væk. Det handler ifølge informationsdirektør Jens Juul om at »gå i samlet flok og være enige«.

Nye Rema1000-butikker åbner

»Der er grundlæggende en god dialog med brugsforeningerne. Det her er et udtryk for et enkeltstående tilfælde. Vi kan ikke se, at der er andre med samme planer,« siger Jens Juul og tilføjer, at det er vigtigt, at Coop har et godt samarbejde med brugsforeningerne.

Coop består af cirka 1.200 dagligvareforretninger fordelt på kæderne SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly, Irma og Fakta foruden en netbutik, der blev lanceret tidligere på året. Omkring 70 procent af butikkerne er ejet af Coop A/S, mens resten er ejet af knap 400 selvstændige brugsforeninger.

14BUS20170613-152517-2-1532.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen