Del : SMS
Berlingske Business

En milliardhandel mellem venner

dsa
Foto:

Den overraskende handel mellem Sallingfondene og A.P. Møller - Mærsk om detailhandelsgruppen Dansk Supermarked er en milliardhandel forhandlet på plads mellem venner.

Artiklen fortsætter under annoncen
En handel med historiens vingesus over sig, tilsat en erklæring fra både køber og sælger om, at det har været afgørende, at Netto, Føtex, Bilka og Salling-stormagasinerne forbliver på danske hænder. Altså – må man formode – har der kun været en enkelt køber til Mærsk-gruppens 68 procent store aktiepost i Dansk Supermarked.

Men dermed også en handelspris, som er fastsat ud fra flere parametre, hvor historik og følelser også har spillet ind. Helt centralt i denne handel står Mærsk-chefen Nils Smedegaard Andersen. Han er på købers side som fortsættende formand i Dansk Supermarked, han er på sælgers side som topchef i A.P. Møller - Mærsk, og han er på finansieringssiden som yder af et Mærsk-lån til Sallingfondene. Det er mange kasketter at holde styr på. Det er i øvrigt en temmelig kompleks handel, og det er umuligt at vurdere, hvem af de to parter der har gjort den bedste forretning.

Salling

Man må dog forvente, at Smedegaard snarest muligt bliver afløst på formandsposten i Dansk Supermarked – sandsynligvis allerede i år – hvis det skal give mening, at Mærsk-toppen skal koncentrere alle kræfter på Esplanaden på de fire kerneforretninger og det femte forretningsben. Det var i øvrigt selvsamme Smedegaard, der for blot få måneder siden kaldte artikler i Berlingske om et frasalg af Dansk Supermarked for misvisende. En nødløgn på et tidspunkt, hvor forhandlingerne givetvis har været meget fremskredne.

Mærsk-Salling-partnerskabet stammer tilbage fra de tidlige 1960ere, hvor den aarhusianske købmand Herman Salling løb Mærsk-stifteren, A.P. Møller, på dørene flere gange. Først da Salling truede med at invitere udenlandske partnere ind i det daværende Jysk Supermarked, slog A.P. Møller til og etablerede fifty-fifty-partnerskabet med den energiske, men også meget enerådende Herman Salling. Det partnerskab kørte helt frem til Herman Sallings død i 2006 ud fra devisen: I passer Jeres forretninger på Esplanaden, og jeg er enerådende i Dansk Supermarked.

På et tidspunkt slog det gnister i Salling-familien mellem Herman Salling og søsteren, som dengang boede i Schweiz. Herman Salling gjorde en masse krumspring for at undgå dividendeudbetaling til søsteren. Det fik den konsekvens, at søsteren i 1980erne satte sin aktiepost i Dansk Supermarked til salg, og det var ved den lejlighed, at Mærsk blev dominerende aktionær med en ejerandel i Dansk Supermarked på 68 procent.

Tryghedsnarkomanen har fået livsværket hjem til Aarhus »Det ville have betydet alt for min mand,« siger Karin Salling om at få Dansk Supermarked hjem til Aarhus igen.

Efter Sallings død ændrede Mærsk-gruppen, dengang ved topchefen Jess Søderberg, lynhurtigt attitude og satte sig tungt på ejerindflydelsen. Allerede dagen efter Sallings død rykkede Mærsk-folkene ind, som det fortælles internt i Dansk Supermarked. Og der blev straks stillet krav. Om ekspansion, om et opgør med Herman Sallings til tider umenneskelige og rå ledelse og i øvrigt en modernisering af hele Dansk Supermarked. Det er den proces, som Nils Smedegaard Andersen har fortsat. Netto i England er solgt fra, der er foretaget et efter Mærsk-gruppens opfattelse nødvendigt skifte på topchefposten, og nu kommer så det frasalg, som der har været spekuleret i igennem mange år.

Det er således forhandlinger mellem Salling-gruppens stærke mand, industrimanden Jens Bjerg Sørensen, og Esplanadens folk ved Nils Smedegaard Andersen, der har været ført i en blanding af benhård business og hensynet til historikken imellem de to forretningspartnere.

Set med Mærsk-øjne løftes ejerforpligtelsen nu af Mærsk-gruppen samtidig med, at der kommer 17 milliarder kroner i kassen til det enorme investeringsprogram, der er på Esplanaden. Det giver mening.

Mere usikkert er det, om Sallingfondene har den energi og den finansielle power, der skal til, for at Dansk Supermarked for alvor kan ekspandere på de internationale markeder. Det er svært at se, at fondene selv har den power, og derfor kan det fremover blive afgørende, at Dansk Supermarked helt eller delvist får nye partnere med ind.

Den opgave er lagt i hænderne på den erfarne 56-årige industrimand, Jens Bjerg Sørensen, i samarbejde med topchefen i Dansk Supermarked, Per Bank. Bjerg Sørensen bliver den helt centrale person som bindeled til Sallingfondene, som i de senere år har ligget i dvale. Det er forbi nu. Det stærke aktive ejerskab er helt og holdent afhængig af de personer, der sidder med ansvaret i fondene.

08BUSMaersk-side-6-7.jpg

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere