Del : SMS
Berlingske Business

E-handel på mobilen rykker for alvor

05BUSmobil.jpg
Smartphonens betydning understreges af to nye grundlæggende funktioner, som i disse år er under udvikling. Den ene er betalingsløsninger, mens det andet er lokation, hvor det er muligt at følge og kommunikere med brugeren ud fra dennes fysiske placering.

E-handlen skal følge kunderne over på den mobile platform. Men skærmen gør knuder, og succes kræver ekstra brugervenlighed og effektivitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Smartphonen er for længst blevet hverdagens digitale omdrejningspunkt, men når det gælder e-handel, er der stadig meget at gøre.

Det siger Benjamin Gundgaard, der tidligere har skrevet en bog om e-handel og nu arbejder på en om mobil e-handel, hvor han har foretaget en global undersøgelse af de bedste løsninger. Resultatet er overraskende.

»Der findes reelt endnu ikke nogen »best practice«-løsning inden for mobil e-handel. Selv hos store spillere som Amazon synes det stadig at være i en tidlig fase,« siger Benjamin Gundgaard.

Årsagen til den langsomme udvikling er yderst håndfast: Den betydeligt mindre skærm. Funktionaliteten bliver en helt anden, når fladen er mellem fire og fem tommer. Det gælder specielt for e-handel, der byder på flere interaktioner med brugeren, end hvis det var en nyhedsside eller Facebook.

»Udfordringen handler både om teknologi og design. Det hele skal bygges op på en anden måde, så brugeren får en nem og flydende oplevelse. Det er for eksempel ikke tilfældet hos Amazon, hvor jeg skal »scrolle« 27 sider for at finde et produktudvalg af jeans,« fortæller Benjamin Gundgaard.

05BUSWacherhausen.jpg

Konsekvensen er, at man mister kunderne på mobilen. Omkring hver tredje bruger ryger af i svinget, fordi funktionerne er uforståelige eller for besværlige.

Disse besværligheder har fået mange virksomheder til nedprioritere den mobile platform, men for et halvt år siden reagerede en af internettets supermagter. Google straffede hjemmesider, der var tilrettet mobilskærmen, ved at placere dem langt nede i søgeresultaterne. På det tidspunkt var omkring halvdelen af danske hjemmesider i farezonen, skrev it-mediet Version2.

05TILAsos.jpg

Ikke desto mindre står den mobile platform over for noget af et gennembrud i denne tid, og det skyldes kunderne, hvor smartphonen fortsætter med at vinde i betydning. mener Benjamin Gundgaard.

»Nogle steder er 25 procent af sig selv rykket over på mobilen, og det er en chance, virksomheder skal gribe, ellers er der andre, som tager over,« siger han.

App versus hjemmeside

Hvordan kommer man så i gang? En af de første ting, der skal besluttes for den mobile platform, er: Hjemmeside eller app? Det vil sige en side, som findes via telefonens webbrowser, eller en separat app, der downloades og installeres. Hjemmesiden er nemt tilgængelig, også når der søges på produkter, hvilket typisk vil foregå i browser. Med en app får man til gengæld mere kontrol over brugeren og flere funktionaliteter, men det kræver, at brugeren i første omgang i det hele taget downloader appen.

05BUSSølbeck.jpg

Ifølge Benjamin Gundgaard kommer det an på forretningen:

»Apps er gode til konkrete formål som Endomondo (en app til motion, red.). Det er straks sværere, hvis det er til et bredt formål som en butik. Det kræver, at du har en stor omsætning og dermed et massivt kundeunderlag. Det kan også give mening for virksomheden, hvis kundekontakten er hyppig, for eksempel for et supermarked. Men du downloader jo ikke en app for at bestille en rejse med Norwegian.«

Dertil den ikke uvæsentlige detalje, at en app til for eksempel iPhone betyder, at en del af indtjeningen går til Apple, der også har ultimativ kontrol over appens eksistens.

05TILCoolshop.jpg

Smartphonens betydning understreges af to nye grundlæggende funktioner, som i disse år er under udvikling. Den ene er betalingsløsninger, hvor smartphonen hastigt er på vej til at overflødiggøre tegnebogen. Mobile Pay har været en bragende succes, og forude venter endnu flere løsninger.

Det andet udviklingsområde er lokation, hvor det er muligt at følge og kommunikere med brugeren ud fra dennes fysiske placering. Det kan udnyttes til skræddersyede tilbud, serviceoplysninger og meget andet. Den mobile revolution er ikke overstået. Den er knap startet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere