Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dyne-Larsen har endelig fået gang i møbelsalget

Efter en årrække med pauvre resultater har dynekongen endelig opnået noget, der ligner en succes med møbelforretningen Bolia.

5 Kommentarer

Lars Larsens møbelkæde, Bolia, har i løbet af de senere år været en blødende underskudsforretning, så der ved udgangen af regnskabsåret 2009/10 var akkumuleret en negativ egenkapital på 68 mio. kr.

Men den udvikling har nu ændret sig drastisk. Regnskabsåret 2009/10 bød for første gang på et lille overskud på 1,7 mio. kr. Og ifølge det nyligt offentliggjorte regnskab for 2010/11 er der denne gang tale om et overskud på 33 mio. kr., hvoraf de 21 mio. kr. dog er en skattemæssig regulering.

En stigning i omsætningen på hele 24 pct. vidner imidlertid om, at der for alvor er kommet gang i forretningen.

Og det skyldes blandt andet en ny stærk kollektionsudvikling, tre nye butikker i Danmark, Norge og Tyskland. Sammen med effektiviseringer har det ført til den styrkede indtjening. Driftsresultatet er således steget fra 5,4 mio. kr. i 2009/10 til 17,3 mio. kr. sidste år. 

Lars Larsen regner med at det nye regnskabsår bliver endnu bedre, og Bolia planlægger at åbne flere butikker. 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Bolia & Jysk.

Skulle købe en vasketøjskurv i 2007, fandt en i Jysk til 199,95,- Syntes den var lidt dyr og fandt den samme i HW hjørnet i Lyngby til 49,95.-

Siden den gang har jeg fortalt historien på alle de websites, jeg kunne google og min pointe er, at Lars Larsen må tro, vi alle er dybt ubegavet...

Mon det holder?

Ja, det ser ud til, at Bolia har fået mange nye kunder i 2011. Men spørgsmålet er, om kunderne kommer igen og dermed kan holde omsætningen på samme høje niveau.

Hvis man ser på anmeldelserne af Bolia er selskabet et af de mest upopulære blandt kunderne. I kategorien "Indretning" ligger de nr. 62 ud af 67 virksomheder når det gælder kundetilfredshed.

Hvis de var børsnoterede ville jeg ikke turde investere. For når så mange kunder er så utilfredse, tyder det på, at en stor del af deres kunder skræmmes væk af købsoplevelsen og ikke kommer igen.

62. af 67. hvor?

Kan du uddybe hvad du mener? Hvor har du tallene fra?

Janteloven lever

@Anders
Din kommentar viser at janteloven stadig lever i bedste velgående i Danmark.

Super service og fedt design

... undre mig også en del over de tal der bliver slynget ud ... har kun gode erfaringer med bolia ... designmøbler som vi alle kan få råd til ... men bolia skal selvfølgelig ikke stikke snuden for langt frem - så skal vi nok gi' dem et hak i snuden:-)




Markedet lige nu