Del : SMS

Dundrende underskud i Kasi-Jespers nye firma

Kasi
Foto:

Pengene fosser ud af Jesper »Kasi« Nielsens smykkefirma Endless, og der er behov for nye millionindsprøjtninger, hvis ekspansionen skal fortsætte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bundlinjen er blodrød i Endless Jewelry, der er Jesper "Kasi" Nielsens forsøg på at gøre comeback i erhvervslivet. Smykkefirmaet er kommet ud med et minus på hele 68 mio. kroner i 2014, viser nye oplysninger i det danske selskabsregister.

Tilmed er et nyt underskud i millionklassen på vej i 2015, oplyser erhvervsmanden selv.

»Vi skal regne med et minus igen. Men det bliver ikke lige så slemt som sidste år,« siger Jesper "Kasi" Nielsen.

Endless' omsætning er i dag en velbevaret hemmelighed i registrene, men Jesper Nielsen oplyser til Berlingske, at den udgør "flere hundrede millioner kroner".  Målsætning hos Endless var at nå en milliardomsætning inden for selskabets første to leveår. Det fortalte Jesper Nielsen til TV 2 i 2014. Men den målsætning må nu korrigeres betydeligt.

»Jeg vil nødig sætte en meget specifik dato på, for så vil I jo bare holde mig op på det, men jeg vil tro, at vi skal frem mod 2017 eller 2018,« siger Jesper Nielsen.

Kasi Jesper

Underskuddet på de 68 mio. kroner kommer på ingen måde som en overraskelse for Jesper Nielsen. Han fortæller, at selskabet valgte at investere meget aggressivt i ekspansion i 2014, da nye investorer - heriblandt Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen - valgte at købe aktier i firmaet i troen på, at Jesper Nielsen kan bygge et værdifuldt smykkeimperium op.

Den aggressive ekspansion har medført, at Endless i følge Jesper Nielsen i dag er aktiv på 29 markeder og forhandles i over 4000 butikker. Der er en usædvanlig udvikling, der er blevet langt mærke til i smykkeindustrien.

De røde tal i regnskabet har Jesper Nielsen selv to primære forklaringer på. Den ene er, at et strategisk samarbejde med den amerikanske verdensstjerne Jennifer Lopez har været en dyr omgang for firmaet. Den anden er, at det angiveligt har kostet enorme summer for Endless at levere særligt Endless-inventar til cirka 2600 af Endless-forhandlerne, oplyser Nielsen.

»Det koster rigtig mange penge at ekspandere på den måde, som vi har gjort, men i ejerkredsen har vi valgt at investere meget kraftig og så afskrive hele cirkusset på én gang. Afskrivningerne var primært på møbler og Jennifer Lopez-samarbejdet,« siger han som forklaring på det negative resultat i 2014.

Flere kilder har over for Berlingske påpeget, at Endless' ekspansion i høj grad bygger på, at Endless har givet forhandlere særdeles gunstige vilkår, og at mange forhandlere har fået lov til at sende dårligt sælgende smykker retur til Endless. Netop denne model er kontroversiel i smykkebranchen og skulle ifølge en rundringning gennemført af dagbladet Børsen have ført til, at Endless har fået store mængder af produkter retur.

Direkte adspurgt lægger Jesper Nielsen ikke skjul på, at det er svært at have overblik over, hvor godt produkterne egentlig rykker ude i butikkerne.

Kasi

Er I sikre på, at produkterne sælger godt ude i butikkerne nu?

»Den slags tager tid. Det kan vi slet ikke måle endnu. Giv mig tre år, og jeg skal fortælle jer, hvordan det går,« siger Jesper Nielsen og tilføjer:

»Der er jo ingen produkter i verden, der sælger sig selv. Det gjorde Pandoras heller ikke. Men det arbejder vi meget med. Vi har træningssessioner og webinars og arbejder meget med butikkerne og med at motivere medarbejderne. Det er jo noget af det, som er min styrke.«

Hvor sikker er du på, at jeres aggressive ekspansion fortsætter?

»Mig og investorkredsen lukker øjnene, og så tror vi på det. Jeg kører med to scenarier, hvor det ene er, at vi lukker øjnene og kører med fuld skrue. Alternativt så går vi ikke ud og ekspanderer voldsomt, men laver derimod et balanceår,« siger han.

Vil det sige, at I overvejer at sænke farten?

»Jeg vil ikke afvise, at vi på et tidspunkt går ud og gør os lidt lækre ved at lande et flot resultat, og så får vi en ordentlig investor ind i Axcel-størrelsen,« siger Jesper Nielsen med henvisning til Danmarks største kapitalfond, som i sin tid købte sig ind i Pandora og børsnoterede selskabet.

Endless' storinvestor, Lars Seier Christensen, ryster ikke på hånden i forhold til sin investering.

»Det har jo været et par år med betydelig investering i brand, produkter, marketing og organisationen. Sådan er det i denne type forretning, hvis man har ambitioner af den størrelse, som Endless har,« skriver han i en kommentar.

TV: Kasi-Jesper får økonomiske øretæver

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere