DONG, Totalkredit og Velfac tilbyder nu danske boligejere af lave energi- og miljøforebedringer. DONG håber, at partnerskabet med årene vil give en milliardomsætning.
15. april 2010, 08:58
Det skal være meget lettere for for husejere at kaste sig ud i et energirenoveringsprojekt og spare penge på energiregningen. Det mener Danmarks største energiselskab DONG Energy, der sammen med Rockwool og Danfoss netop har indgået et samarbejde med Totalkredit og Velfac.
Med den nye store samarbejdeaftale vil de fem partnere gøre det nemt og gratis for boligejerne at få afklaret de mulige besparelser, finansieringsmuligheder og byggeforløb ved miljøforbedringer. Koncerndirektør i DONG Energy, Lars Clausen, håber, at partnerskabet med årene kan give firmaerne en samlet milliardomsætning på salg af jordvarme, varmepumper, isolering og energirigtige vinduer.
Mange danskere har hidtil holdt sig tilbage fra at investere i nye energivinduer, jordvarme, varmepumper, hulmursisolering eller andre miljøforbedringer af boligen. Usikkerhed omkring finansieringen og manglende overblik over det samlede projekt er bl.a. årsagerne til, at mange husejere ikke får hindret varmen i at sive ud gennem gulv, tag og vinduer.
Ambitionen er, at det fremover skal blive meget lettere at realisere potentialet ved miljøforbedringer – til gavn for både husejernes økonomi og miljøet, siger direktør Troels Bülow-Olsen fra Totalkredit.
"Med vores hjælp får boligejerne en professionel vurdering af besparelsespotentialet, et helt konkret tilbud på opgaven fra specialiserede håndværkere samt rådgivning om finansiering – alt sammen helt uforpligtende og ganske gratis. Man vil på den måde have det fulde overblik over såvel processen som besparelsen,” siger Lars Clausen, koncerndirektør i DONG.
I forvejen samarbejder Rockwool og Danfoss med DONG om at tilbyde husejerne en energirenovering. Tilbuddet til de private kunder har kørt siden begyndelsen af maj 2009. Men indtil videre har det ikke været den store succes for DONG at få kunder til at få gennemgået mulighederne for energirenovering.
Med i det er et tilbud til husejere med oliefyr om at få udskiftet deres oliefyr med en varmepumpe, som både DONG og staten giver tilskud til. Samlet regner DONG med at få få op imod 1.000 kontrakter ud af det. Men med det nye store samarbejde regner DONG imidlertid med på langt sigt at kunne lave aftaler med langt flere husejere.


























































