Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

DONG lægger røgslør over 2010

I 2009 leverede DONG et katastroferegnskab. DONG har det svært, og 2010 bliver ikke et jubelår, når det gælder indtjening.

Med et styrtdyk i driftsindtjeningen fra 13,6 milliarder kr. i 2008 til 8,8 milliarder kr. i 2009, blev det forgangne år en katastrofe for DONG. 2010 bliver heller ikke noget jubelår på den front. Og i udmeldingerne fra ledelsen bliver der lagt et røgslør ud over, hvad DONG venter i driftresultat, når regnskabsbøgerne bliver lukket om godt otte måneder, den 31. december.

Ledelsen i skriver, at den venter en "væsentlig bedre driftindtjening" i år, end de 8,8 milliarder kr., DONG havde i 2009.

"Mange faktorer kan bevirke, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra forventningerne," skriver DONG i bemærkningerne til de finansielle forventninger for 2010.

Øget driftindtjening

Blandt faktorer, der spiller ind på omsætning, indtjening og leveringssikkerhed hos DONG Energy, er ændringer i temperatur og nedbørsmængder, udviklingen på olie-, gas-, el-, kul-, CO2-, valuta-, og rentemarkederne, ændringer i lovgivning, regulering eller standarder og ændringer af konkurrencesituationen.

I år regner selskabet med at øge driftindtjening med omkring én milliard kr. på bl.a. nye eller udvidede aktiviteter. Det er bl.a.:

- Nye havvindmøllerparker som Horns Rev 2 ved Esbjerg og Gunfleet Sands ved Storbritannien,
- Produktionsstart på olie- og gasfeltet Nini Øst i Nordsøen.
- Højere produktion af naturgas fra det kæmpestore norske Ormen Lange-felt, som DONG ejer omkring 10 procent af.

DONG har iværksat en række effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer. Og det ventes gradvist at forbedre driftindtjeningen tilsammen 1,5 mia. kr. i 2011 i forhold til 2008.

Tranformation til grøn økonomi

DONG har fortsat fuld fart på sine investeringer for at sikre en bedre indtjening. Målet er over en længere årrrække at transformere Danmarks største energiselskab fra en økonomi baseret på indtjening på salg af olie og naturgas samt el fra kulkraftværker til grøn økonomi på basis af indtjening fral først og fremmest fra vind- og biokraftværker.

Indtægter fra olie- og gasfelter i ind- og udland skal vil dog også bidrage væsentligt.

Mens DONG sidste år investerede små 18 milliarder kr. i nye aktiviteter, udvidelse af eksisterende aktiviteter, fornyelse af eksisterende anlæg og effektiviseringer, gearer DONG i år ned. Selskabet vil investere omkring 10 milliarder kr. i år og næste år mellem 10 og 15 milliarder kr. Det drejer sig især om opførelse af i nye havmølleparker.

 




Markedet lige nu