Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

DONG halverer fyring med kul

Dong Energy opgiver kampen for at fyre med mere kul på Avedøreværket ved København, skriver Politiken.

1 Kommentar

Energikoncernen vil i stedet skrue op for tempoet i sin udfasning af det billige, men meget klimaskadelige brændsel, skriver Politiken.

»Vi vil for eksempel bygge to kulværker i de store byer om til biomasse. Og hvor vi tidligere har sagt, at vi går fra fire millioner ton kul årligt i 2010 til to millioner i 2015, bliver det efter alt at dømme endnu lavere«, siger Anders Eldrup, ledende koncerndirektør i Dong til Politiken. Koncernens samlede CO2-udledning vil samtidig falde fra 11 ton årligt til under det halve.

Dong's beslutning kommer efter, at Natur- og Miljøklagenævnet forleden nedlagde forbud mod mere kulfyring på Avedøreværket, fordi der var risiko for permanent øget forurening, især med den farlige miljøgift kviksølv.

Afgørelsen var en stor bet for Dong, der allerede i maj begyndte at skovle kul i Avedøreværkets brændselskedel 2, som ellers hidtil kun havde været brugt til biomasse og naturgas.

Anders Eldrup henviser til, at det ville være tidskrævende at udarbejde en ny, grundigere miljøvurdering, og at det ikke ville være sikkert, at man kunne holde forureningen nede på det krævede niveau.

»Men det vægter mere i beslutningen, at vi jo nu har fået en regering, der ikke ønsker, at der bruges kul i Danmark efter 2030. Det betyder, at en yderligere ombygning af Avedøre 2 til kul dårligt ville kunne betale sig, og samtidig har vi fået lovning på en afgiftsstruktur, som gør det mere rentabelt hurtigere at udskifte kul med biomasse«, forklarer Eldrup til Politiken.

Hos Greenpeace jubler man over de nye tider på Avedøreværket.

»Det er rigtig godt. Men hvad skulle de ellers gøre. Det var en dårlig idé fra begyndelsen - og den er ikke blevet bedre siden«, siger klimamedarbejder i organisationen Tarjei Haaland til Politiken.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Forhold til simple tal

Såfremt, at DONG kan skovle 4.000.000 tons kul ind i deres kedler og kun frembringe 11 tons CO2 af det, så besidder de en teknologi, som de kan tjene, så mange penge på, at det næppe betyder det helt store om de skal købe den dyrere biobrændsel til AVV2.

Alternativt er der en journalist, der skal lære at få et forhold til tal...

4 mio. tons kul ind (næsten rent grundstof C) på hver af disse C-atomer hæftes to O-atomer og udledningen må således være markant over 4 mio. tons...




Markedet lige nu