Del : SMS
Berlingske Business

Det kører atter deruda' for Kim Larsen

pix-larsen
Her ses Kim Larsen optræde til Skanderborg Festival tilbage i 2007. Foto:

Efter et par halvsløje år er der kommet fart i den folkekære musikers forretning. Millionoverskuddet svulmer atter i Kim Larsen Aps.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det ser ud som om, at forsanger Kim Larsen har lært noget af den økonomiske ruin, som bandet Gasolin' i 1978 sluttede i. I hvert fald kan den folkekære musiker notere sig, at hans forretning pt. kører som på skinner.

I regnskabet for Kim Larsen Aps 2012/13 fremgår det, at det skæve regnskabsår, der udløb i april, endte med et solidt overskud på 6,4 millioner kroner efter skat. Det er ikke bare et hæderligt resultat for en dansk musiker - det er også det bedste resultat, Kim Larsen Aps har kunnet præstere i årevis.

Skanderborg Festival

Til sammenligning sluttede det foregående regnskabsår med et overskud på 2,8 millioner kroner. Egenkapitalen i Kim Larsen Aps har med seneste overskud listet sig op på 51,8 millioner kroner, så det ser ud til, at den 67-årige musiker har masser af plads til at læne sig tilbage og nyde tilværelsen lidt - hvis han da kan få sig selv til at lægge guitaren lidt fra sig.

Kim Larsen er også involveret i en stribe andre selskaber, deriblandt Kjukken Aps, der er selskab for det musikband, han spiller og turnerer med. De øvrige selskaber ydede et tilskud til Kim Larsen Aps på 1,3 millioner kroner i årets løb.

Årets overskud betyder, at Kim Larsen hælder lidt mere end to millioner kroner i statskassen i form af skat fra Kim Larsen Aps - knap dobbelt så meget som sidste år. Dermed kan Kim Larsen fortsat »trykke sømmet i bund og drøne deruda'«, som han sang i 1972.



bbm 27092013
LÆS MERE : Danmarks 100 rigeste

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere