Del : SMS
Berlingske Business

Designsynergien lever i Frihavnen

10BUS20150903-151958-4.jpg
Nordhavn er blevet en magnet for flere designvirksomheder. Fra Gubis udstillingsunivers i Pakhus 53 er der rig mulighed for at følge med i det omfattende byggeri af både boliger og erhverv i området. Foto: Linda Kastrup

De seneste år har flere designvirksomheder åbnet ekstravagante udstillingslokaler i Frihavnen, og samspillet er, hvad der holder liv i Pakhus 48.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommer næppe bag på nogen, at der er byggerier i gang i København. Og slet ikke at der bygges i Nordhavn. Bydelen er ved at forvandle sig, men forvandlingen har stået på længe. Allerede tilbage i 2006 flyttede den italienske lampeproducent Luceplan ind i Pakhus 48, og det var første skridt mod Frihavnens transformation.

Gamle møbelproducenter som Fritz Hansen og Erik Jørgensen, tekstilproducenten Kvadrat, Grid, der er en del af Montana Group og fremstiller kvadratiske møbler, armaturvirksomheden Vola og Montana, der står bag de klassiske reol­moduler, er gennem årene kommet til. Alle deler nu samme adresse: Pakhus 48.

pix-bolig2

Med en forestilling om at skulle ud til et designmekka, der blev beskrevet som værende i stil med det mest trendy Brooklyn-lignende område, er skuffelsen ikke just til at skjule. Selv om der kun er fem kilometer fra Berlingskes hovedsæde i Pilestræde 34 til Klubiensvej 22, hvor Pakhus 48 ligger, tager det godt og vel 23 minutter. Ikke på grund af trafik, menneskemylder eller uheld.

De eneste biler, vi møder i Nordhavnsområdet, er lastbiler. Det føltes som om, vi kørte i rundkreds. Da jeg for tredje gang ser, at vi kører forbi Containervej, ved jeg, at GPS, Google Maps og iPhone-kort for længst har givet op. »Vend om, når det er muligt,« siger de elektroniske vejvisere i munden på hinanden. Alle veje, vi bliver guidet, viser sig at være spærret med bomme og skilte, der skriger »ingen adgang«.

Den eneste vej, vi endnu ikke har prøvet, er for enden af en vej, hvor endnu en bom står placeret – godt nok med spærrefunktionen oppe. Vi ser, at en lastbil kører ind, og skiltet fortæller os da også, at det kun er arbejdskørsel, der er tilladt. Vi tager chancen og kører efter. Det ser mere og mere forkert ud, jo længere bilen triller. Vi kører praktisk talt rundt på en byggeplads, men den er god nok. Pakhus 53! Det må være her et sted. Bilen bliver parkeret på en stor, halvtom parkeringsplads, hvor der nærmest er flere lastbiler end personbiler.

q

Men dér – midtimellem ingenting og alting – midt i det rustikke, industrielle arbejds­område ligger et 2.000 kvadratmeter stort showroom med »Gubi« klistret hen over vinduerne. Gubi har adresse i Pakhus 53, og det ligger to minutters gang fra Pakhus 48. Egentlig er virksomheden ikke en del af den synergi, som hersker længere nede ad vejen, men så alligevel.

»Vi samarbejder ikke specielt meget, men hvis vi får besøg af udenlandske journalister, eller når arkitekter kommer forbi, er det meget nemt for dem at besøge alle butikker, fordi vi ligger så centralt i det her designmekka,« forklarer Gubis PR- og social media-manager Louise Hedenmark.

Langs vandet tøffer vi fra Pakhus 53 til Pakhus 48. På den anden side af bølgen blå står tre kraner i nærheden af Portland Towers, som de to siloer hedder. Også de er med til at bekræfte Fri- og Nordhavnens konstante forandring. Nu begynder det at at ligne noget, tænker jeg. Der ligger faktisk mange showrooms i forlængelse af hinanden.

Det skaber en synergi, at Frihavnen er blevet omdannet til en designzone. Selv om man umiddelbart kunne tænke, at konkurrencen ville være for hård, når virksomhederne ikke blot ligger ved siden af hinanden, men i samme hus, er det ikke en udfordring. Det er derimod en styrke at dele adresse.

»Det handler i bund og grund om synergien. Kunderne behøver kun at tage ét sted hen. Vi har stor glæde af, at vi kan invitere arkitekter, eller hvad det måtte være, samlet,« siger dansk agent for Arper Jens Hornbak og tilføjer. »Folk, der kommer her, kommer for at se på designprodukter. Ikke fordi de tilfældigvis kommer forbi, når de skal købe en liter mælk.«

1

Det er da også det færreste, der ud af det blå lægger vejen forbi. Det ved dem, der driver udstillingslokalerne. Det kan i hvert fald tydeligt mærkes på bemandingen. I de fleste showrooms er der kun én på arbejde, og det er ikke et »Er der noget, jeg kan hjælpe med?«, der, som de i de fleste andre forretninger, ryger ud af munden på personalet, da jeg træder ind. Ikke desto mindre er denne designzone blevet et fænomen.

Medarbejdere i Pakhus 48s udstillingslokaler forklarer uafhængigt af hinanden, at Bella Centret tidligere var Københavns designmekka, men at Frihavnen nu har indtaget den plads. Håndværkerne, maskinerne og byggeriet vidner om, at projektet i Frihavnen stadig er i proces, men forventningen lyder på, at området i 2020 vil være omdannet til en blanding af boliger, erhverv og industri lige midt på havnefronten.

Selv om det endnu må være en stramning at kalde det for et mekka – set med almindelige forbrugeres øjne – formår Frihavnen alligevel at trække designarrangementer til sig. Senest »3 days of design«, som fandt sted i maj, og i dag, torsdag 10. september, holder Pakhus 48 så endnu et arrangement, Art & Architecture Day. Disse begivenheder tydeliggør synergien i Frihavnen. Arrangementet foregår således, at hvert showroom lægger hus til et oplæg eller en udstilling om kunst eller arkitektur.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere