Del : SMS
Berlingske Business

Derfor brænder jorden under Kasi-Jespers firma

Kasi
Jorden brænder under erhvervsmanden Jesper Kasi Nielsen, der er tæt på at gå konkurs. Foto:

Børsnoterede Pandora var Jesper »Kasi« Nielsens eneste mulighed for at skrabe penge sammen til at betale gigantisk krav fra Skat. Men Pandora afviser at betale, og dermed har Kasi Aps. direkte kurs mod afgrunden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal efterhånden et mindre mirakel til, hvis Jesper »Kasi« Nielsen skal slippe ud af sin skattesag med skindet på næsen.

Jesper Nielsens nødråb til landets skatteminister i et åbent brev bliver mødt af en kold skulder, og Kasi-Jespers gamle samarbejdspartner, Pandora, har heller ikke i sinde at give ham den håndsrækning, han har brug for.

»Tak for dit åbne brev til mig. Jeg bliver nødt til at gøre opmærksom på to for mig principielle ting, For det første må jeg som minister ikke blande mig i konkrete skattesager. For det andet vil det være forkert af mig at give positiv særbehandling til dem, der råber højst i pressen,« skriver skatteminister Karsten Lauritzen (V) som et direkte svar på Jesper Nielsens opfordring om, at skatteministeren skal gribe politisk ind i skattesagen.

Earn-out-penge mangler

Hos smykkekoncernen Pandora er der heller ikke meget hjælp at komme efter for Jesper Nielsen. Pandora og Kasi Aps. gennemførte tilbage i 2010 en virksomhedshandel, som i første omgang gav familien Nielsen en udbetaling på 385 mio. kroner. Oven i det beløb fik familien en såkaldt earn-out-aftale, der skulle føre til en ekstra betaling i 2015 – afhængigt af, hvor mange penge Pandora ville tjene til og med 2014 på det tyske marked, som Kasi tidligere stod i spidsen for.

Men det gik dårligt i Tyskland, og derfor opgjorde Pandora i februar 2015 earn out-aftalens værdi til et rundt nul. Dette beløb har Jesper Nielsen i mere end et halvt år forsøgt at omstøde til et langt større beløb. Men Pandora fastholder i dag, at der ikke kan rokkes ved beregningerne.

»Der er ikke grundlag for yderligere betaling til Jesper Nielsen,« skriver Kristian Lysgaard, kommunikationsdirektør i den børsnoterede smykkekoncern, i en e-mail. Dermed ser Jesper Nielsens redningsplaner ud til at smuldre én efter én.

Kasi Jesper

Så sent som 3. juli 2015 udtalte Nielsen ellers til Berlingske Business, at han forventede at kunne få Pandora til ændre sine beretninger af earn-outen. Jesper Nielsen lod forstå, at der dermed ville blive overført et stort millionbeløb fra Pandora til Kasi Aps. i midten af august.

»En opmand er blevet påkaldt, og han kommer i gang med sagen inden for 14 dage, vil jeg tro. Derefter går der 30 dage med at afklare sagen, og så har vi en afgørelse,« sagde Jesper Nielsen, der lod forstå, at han forventede at få et stort trecifret millionbeløb eller en hel milliard kroner udbetalt fra Pandora.

Men planen holdt ikke stik, og derfor kan Skat ikke få de penge, som man gør krav på i Kasi Aps.

De seneste uger har det ikke været muligt for Berlingske at få interview med Jesper Nielsen, der kun svarer i korte SMS-beskeder. Han stod dog frem på TV 2 News for få dage siden og fortalte, at der nu var udpeget en uafhængig revisor, som skulle gennemgå Pandora-sagen for ham. Revisoren skulle kontakte Pandora, få adgang til lukkede regnskabsdata og derved afgøre, hvor stort et beløb Kasi reelt har til gode hos Pandora – uden at Pandora kunne fuske med beregningerne.

Berlingske har forelagt Pandora disse oplysninger om revisoren, men den danske smykkekoncern ønsker hverken at be- eller afkræfte, at selskabet skulle være blevet kontaktet af en uafhængig revisor, som skulle have adgang til data i Jesper Nielsens earn-out-aftale.

Brøndby venter også

Foruden Skats trecifrede millionkrav har fodboldklubben Brøndby IF gjort krav på 44,4 mio. kroner i Kasi Aps., viser en børsmeddelelse fra fodboldklubben. En del af dette beløb skulle ifølge Brøndby IF have været betalt 1. juli 2015. Men pengene kom ikke, og ifølge fodboldklubben har dette ført til, at man er gået i »dialog« med Jesper Nielsen. Berlingske har dog ikke kunnet få oplyst, om et forlig i den sag er inden for rækkevidde.

Jesper Nielsen selv har ved flere lejligheder brugt elektroniske medier og ikke mindst Facebook til at udtale sig om sine sager med Skat, Pandora og Brøndby IF. Det er Jesper Nielsens opfattelse, at han ikke skylder hverken Skat eller Brøndby noget.

»Selvom vi har betalt hver eneste krone i skat, som vi skulle, selvom vi har leveret alt, der er blevet bedt om, selvom der ikke er fundet nogle væsentlige fejl i de 25.000 dokumenter, SKAT har bedt om og modtaget, straffes vi fortsat på basis af et skøn, foretaget af enkelte medarbejdere!« skriver Jesper Nielsen i sit åbne brev til skatteministeren.

Arkiv, // Jesper "Kasi" Nielsen risikerer straffesag for at lade

Brøndby IFs krav finder Jesper Nielsen også urimeligt. Han har tidligere oplyst, at fodboldklubben allerede har fået en meget stor sum penge, da han med Kasi Aps. i 2007 tegnede danmarkshistoriens største fodboldsponsorat med klubben og derved med blev kendt som »Kasi-Jesper« i offentlig­heden.

Netop Brøndby-sponsoratet er sammen med andre sponsorater omdrejningspunktet for en del af de skattesager, som har fået Skat til at true Kasi Aps. og familien Nielsen med konkurs.

En af Skats centrale påstande er, at Jesper Nielsen burde have betalt skat af sponsoraterne, da de ifølge Skat i højere grad har været udtryk for en personlig interesse end en forretningsmæssig investering. Jesper Nielsen er dybt uenig i den vurdering. Desuden er der sager om aktiehandler med Pandora og beskatning af rejseudgifter, som samlet bevirker, at Skats krav mod familien Nielsen kan opgøres til mindst 288 mio. kroner.

Under henvisning til tavshedspligt afviser Skat at give indblik i skattesagen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere