Hver femte dansker forventer at bruge færre penge i sommerferien i år end sidste år, viser undersøgelse. Sjællænderne sparer, mens nordjyder skruer op for forbruget.
16. juli 2010, 09:05
Det er sparetider. Politikerne er i gang med at genoprette økonomien, og det ser ud til at påvirke danskernes købelyst. I hvert fald vil hver femte dansker holde igen med forbruget, viser en ny undersøgelse foretaget af bookingportalen hotels.com blandt 1.155 danskere.
I 2009 brugte hver dansker i gennemsnit 12.292 kr. på at nyde ferien, men det beløb er faldet med næsten 300 kr. til 12.002 kr. denne sommer. Det er specielt sjællænderne, der sparer på feriebudgettet. Sidste år brugte de i gennemsnit 11.910 kr. på at holde sommerferie.
I år er det beløb faldet med 13 procent til 10.341 kr. Sjællænderne er i skarp konkurrence med midtjyderne, som også forventer at bruge væsentligt mindre end landsgennemsnittet, nemlig 10.521 kr.
Nordjyderne er til gengæld fulde af optimisme og bruger flere penge i sommerferien. I år har de tænkt sig at bruge hele 12.479 kr. Det er en stigning på 2.151 kr. eller 21 procent i forhold til sidste år. Det er dog københavnerne, der bruger flest penge på sommerferien - hele 12.968 kr. i gennemsnit.



























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten