Del : SMS
Berlingske Business

Danske logistikfirmaer ruster sig til amerikansk shoppe-rus

US-BLACK-FRIDAY-SHOPPING-BEGINS-ON-THANKSGIVING-EVENING
Black Friday kaldes dagen efter Thanksgiving i USA. Oprindeligt kommer navnet af det mylder af mennesker, der skal hjem efter helligdagen. I dag er dagen dog primært synonym med slagtilbud i butikkerne. Foto:

Omfanget af nethandel eksploderer i den sidste weekend i november, hvor amerikanske butikker dumper priserne på Black Friday og den efterfølgende Cyber Monday. Fænomenet giver også heftig aktivitet i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det udvikler sig hvert år til kaotiske scener med slagsmål og nedtrampede kunder, når de amerikanske stormagasiner åbner for årets største udsalg. Black Friday hedder begivenheden, hvor de amerikanske butikker dumper priserne og indleder julesalget. De seneste år er det blevet fulgt op med Cyber Monday, hvor især webbutikkerne sender priserne i bund.

I år er ikke anderledes, og endnu en gang forventer danske logistikvirksomheder ekstrem høj aktivitet i den sidste weekend i november. ShopUSA, som er en dansk pakkeløsning, der gør det muligt for danske nethandlende at købe fra flere amerikanske netbutikker og få varerne sendt i en samlet pakke, ruster sig med ekstra mandskab forud for det, der er årets højdepunkt.

USA HOLIDAY SHOPPING

»Vi havde sidste år en vækst på omkring 60 pct. i forbindelse med Black Friday-weekenden. Vi har allerede nu sørget for ekstra supportarbejdere og sikret os, at vores samarbejdspartnere kan håndtere den ekstra volumen. Sidste år var helt ekstraordinært stort, så vi forventer kun 30 pct. vækst i år,« siger adm. direktør Michael Brønnum Boye.

Sidste år stod Black Friday for omkring tre pct. af ShopUSAs årlige omsætning på 10 mio. kroner. 100.000 danskere bruger virksomheden til indkøb i USA, og det tal vokser hvert år på denne tid af året.

»Walmart har meldt ud, at de ligger bagud på salget, og at de derfor vil sætte hårdt ind på Black Friday-udsalget. Modsvaret er allerede kommet fra Amazon. De varmer op ved hver dag at dumpe prisen på en lang række varer. Det samme med JC Penny, der har startet et kæmpe udsalg,« siger Michael Brønnum Boye.

Blackfriday

Det amerikanske shoppingfænomen, der foregår på fredagen efter Thanksgiving, har de seneste år spredt sig til Danmark. Her er det især store kæder som El-Giganten og Jysk og webbutikker som Wupti.com, der står klar med slagtilbud.

Indtil videre har det dog heldigvis ikke udviklet sig til de tumultariske scener fra USA, hvor fire er omkommet og 78 såret på de sidste fire års Black Fridays, ifølge Blackfridaydeathcount.com.

I Danmark mærker DHL Parcel den øgede fokus på nethandel og især de gode tilbud, der lokker flere folk til. DHL-afdelingen, der modsat Express tager sig af forsendelser, hvor pris og volumen er vigtigere end hurtig levering, har oplevet det danske marked fordoble de seneste år. Samlet set leverede afdelingen sidste år én milliard pakker alene i Tyskland.

»Danskerne handler meget på nettet, og de rigtigt drevne har allerede skravet datoen i kalenderen og sidder klar ved tasterne. Vi forventer en stigning på 20 pct. i volumen i Danmark i forhold til sidste år. Men det kan meget vel blive mere. Ofte er det også et spørgsmål om, om butikkerne har varer nok,« siger Morten Villberg, der er adm. direktør for DHL Parcel Nordic & UK.

»Ser man i et større perspektiv, så tredobles volumen i den weekend.  Det er så voldsomt, at problemet som regel er, at vores kunder har svært ved at opskalere. Transportørerne har heller ikke kapacitet til så meget ekstra volumen på én dag. Vi kan simpelthen ikke følge med, så folk må finde sig i at få pakkerne leveret lidt senere end normalt.«

BRITAIN BLACK FRIDAY SHOPPING

DHL Parcel er en relativt ny afdeling i DHL, der indtil videre tæller Lego og Bestseller blandt sine kunder. Nethandel og dermed levering af varer er dog i så hastig vækst, at den danske afdeling er tredoblet i størrelse siden afdelingen åbnede i april 2014. Alligevel mener Morten Villberg, at der er mere at komme efter, især hvis danske netbutikker ser på markederne sydpå.

»Ejerne af danske onlinebutikker skal spørge sig selv, om ikke det er smartere at oversætte deres webshop til tysk eller fransk i stedet for svensk eller norsk, når de skal ekspandere geografisk. Hamborg har samme størrelse som Danmark, og Tyskland og Frankrig tæller henholdsvis 80 mio og 65 mio borgere. Det  tilsvarende tal for Sverige og Norge er sammenlagt 15 mio. Handlen er i den grad rykket online og vinderne bliver dem, der tænker langt ud over Danmarks og Nordens grænser,« siger han.

Rettelse: Vi skrev tidligere, at Black Friday og Cyber Monday stod for 15 pct. af ShopUSAs årlige omsætning. Det viste sig at være en fejl. Det er nu rettet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere