Del : SMS
Berlingske Business

Danske cirkus i økonomisk linedans

benneweis
Cirkus Benneweis meddelte i weekenden, at man ikke kommer på landevejen i 2016. Det er første gang i 128 år. Foto:

Cirkus Benneweis meddelte i weekenden, at de lukker ned for 2016 og bruger året på at finde en rentabel forretningsmodel. Danske cirkus er generelt presset på økonomien, afslører regnskaberne. Cirkuskender spår flere lukninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man siger, at det trækker i gamle cirkusheste, når de dufter savsmuld. Anderledes svært har det været for de danske cirkus at trække mennesker ind under teltdugen for at overvære en af dansk showbizz' allerældste traditioner.

Dansk cirkus' grand old mama, Cirkus Benneweis, kommer ikke på landevejen i 2016, lød det på cirkus' hjemmeside i weekenden. Det er første gang i næsten 130 år, og det er øgede udgifter til pladsleje og lønninger kombineret med et faldende besøgstal, der har affødt beslutningen.

»Vi må nok konstatere, at tiden er løbet fra den traditionelle form for cirkus, der hver dag rejser til en ny by,« lød det fra Uffe Gad Jørgensen, der er rådgiver for familien Benneweis, til Berlingske i weekenden.

Og et kig i regnskaberne hos selskabet bag, Benneweis ApS, blotlægger da også en forretning med røde tal på bundlinjen.

De seneste seks år har selskabet præsteret underskud af vekslende størrelser. Værst gik det i regnskabsåret 2010/2011, der sluttede med et underskud på to millioner, mens det seneste minus lød på 1,5 millioner.

Hos de øvrige cirkus har man ligeledes overordentligt svært ved at forvandle elefanter, klovnestreger og trapezøvelser til en sund forretning. Benny Berdino, der er manden bag landets andet store cirkus, Cirkus Arena, har de seneste år været tvunget til at lade selskaber gå konkurs for at starte op på ny. Han synes ærlig omkring, at det ikke er udsigten til at tjene penge, der tvinger ham ud i det sisyfosarbejde, det synes at være at drive cirkus herhjemme.

Cirkus Benneweis

»Hver gang, det er helt umuligt, finder jeg en anden vej. Jeg synes, at der skal være cirkus i Danmark,« siger han til Ekstra Bladet og kalder sig selv for en korkprop, »som kommer op igen«.

Hos et af landets andre store cirkus, Cirkus Dannebrog, er billedet tilsvarende broget. Spørg bare revisionsfirmaet BDO, der tilbage i maj 2015 skrev følgende under »supplerende oplysninger« i Cirkus Dannebrogs regnskab for 2013/2014, hvor man henledte opmærksomheden på, »at selskabet har tabt over halvdelen af sin kapital«, og samtidig gjorde det klart, at dette cirkus på en række afgørende punkter ikke havde overholdt tidsfrister og deadlines.

Året sluttede i øvrigt med et underskud på 1,4 millioner kroner.

Men hvorfor er det blevet så svært at fylde teltene til show med eksostiske dyr, linedans og badutspring?

Jørgen Lorenzen driver hjemmesiden cirkusforedrag.dk og er vel noget af det tætteste, man kommer på en dansk cirkusaficionado. Han har skrevet flere bøger om fænomenet og dækket den danske cirkusscene i årtier. Ifølge ham er der en række forskellige faktorer, der gør det vanskeligt at tjene penge som cirkusdirektør. Han mener eksempelvis, at udbuddet er blevet for stort over årene.

»Der er kommet en del flere cirkus gennem årene, og der er blevet alt for mange,« fastlår Jørgen Lorenzen indledningsvist.

»Og når de samme cirkus historisk aldrig har været i stand til at fordele en ruteplan, så man ikke kører lige efter hinanden rundt omkring i byerne. Når det ene cirkus har pakket ned, er det andet kommet kørende, og det er jo ikke specielt smart,« siger han.

Benneweis peger selv på, at de faste omkostninger ved eksempelvis pladsleje er steget, og generelt er det blevet dyrere at drive et cirkus, påpeger Jørgen Lorenzen.

»Det offentlige stiller flere krav nu. Pladslejen er steget voldsomt, og det koster penge at få tilladelse til at benytte udenlandske artister og arbejdere. Nu skal teltene så også certificeres, og i sidste ende er det de enkelte cirkus, der skal dække de her stigende omkostninger, samtidig med at indtægterne falder,« siger han.

Jørgen Lorenzen mener samtidig, at cirkus spillede en anden rolle i bevidstheden tidligere, hvor eksempelvis DR havde tradition for at sende forestillinger på landsdækkende TV.

»Hvert år i juledagene plejede man at sende en forestilling med Cirkus Benneweis, men det gør man ikke længere. Dermed er der færre, der bliver bevidste om deres eksistens,« siger Jørgen Lorenzen, der dog også mener, at de enkelte cirkus har været for dårlige til at forny sig.

»Man har ikke fundet den rigtige formel. I Tyskland er der eksempel på et cirkus, der har bragende succes, og som har satset på at være meget æstetisk og bombardere tilskuerne med sanseindtryk, så det er ikke umuligt,« siger cirkuseksperten.

Cirkus Benneweis oplyser, at man endnu ikke har lagt sig fast på en model, man vil vende tilbage med i 2017. Uffe Gad Jørgensen nævner dog Cirque du Soleil, der udelukkende koncentrerer sig om de store byer som mulig inspirationskilde.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere