Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dansk Supermarked tjente mere på mindre salg

A.P. Møller - Mærsks detailhandelsforretning, Dansk Supermarked, oplevede sidste år faldende omsætning. Alligevel lykkedes det at forbedre resultatet.

1 Kommentar

Selv om A.P. Møller – Mærsk samlet set tabte 5,5 mia. kr. efter skat sidste år, oplevede virksomhedsgruppen alligevel en fremgang i Dansk Supermarked.

A.P. Møller – Mærsk tjente således 2,1 mia. kr. i 2009 på at drive supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto og stormagasinerne F. Salling, hvilket er en stigning på 10 pct. i forhold til året før.

- For år tiltage diskutere man hvor vigtig detailhandel var for A.P. Møller – Mærsk, men med dette resultat er det tydeligt, at detailhandlen virkelig kan skabe en kerneforretning for Mærsk, siger Henning Bahr, adm. direktør hos konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia, som blandt andet har fokus på detailhandel.

Øget investeringer i detail

Omsætningen faldt imidlertid med 1,7 pct. til 56,9 mia. kr. Til gengæld steg resultatet på driften fra 2,6 mia. kr. til 2,8 mia. kr., hvilket dermed viser, at virksomhedsgruppen er blevet mere effektiv til at drive supermarkedskæderne.

- Det er flot at få en fremgang på resultatet, når man har en lille nedgang på omsætningen. Det er fordi de har gennemført et meget omfattende besparelsesprogram, da de så krisen kom, siger Henning Bahr, adm. direktør hos konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia, som blandt andet har fokus på detailhandel.

Henning Bahr hæfter sig også ved, at Dansk Supermarked har investeret i 78 nye butikker i det forgange år.

- Hvis de kun havde besparelsesbriller på , havde de ikke investeret i flere butikker , så de går altså efter at få øget deres markedsandel, siger han.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Korrektur

Jeg kan ikke forstå, at folk der lever af at formidle nyheder og dermed bør være bedre end den gennemsnitlige dansker til at formulere sig skriftligt, udgiver sådan en gang vrøvl og ikke læser korrektur før den udgives:

Meningen med nedenstående sætning, er naturligvs forståelig, men burde være fanget i korrekturlæsning!

For år tiltage diskutere man hvor vigtig detailhandel var for A.P. Møller – Mærsk, men med dette resultat er det tydeligt, at detailhandlen virkelig kan skabe en kerneforretning for Mærsk

siger Henning Bahr, adm. direktør hos konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia, som blandt andet har fokus på detailhandel.

Ja, det er ligesom forstået og behøves ikke gentaget i 2 afsnit næsten lige efter hinanden!




Markedet lige nu