Del : SMS
Berlingske Business

Dansk pels på vej til kinesiske kæmpelagre

Minkauktion hos Kopenhagen Fur
Overskrift
Foto:
 

Pelskoncernen Kopenhagen Fur er i dialog med kinesiske myndigheder om at benytte tre toldfrie kæmpelagre. Tilmed er en ny fabrikspark for pelsindustrien i Kina på tegnebrættet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden forhandlinger med centrale skattemyndigheder om lavere importafgifter er Kopenhagen Fur i dialog med tre lokale regeringer i et forsøg på at forbedre handelsvejen til Kina.

Sammen med det Mærsk-ejede logistikselskab Damco har Kopenhagen Fur underskrevet en hensigtsaftale, der i første omgang giver pelskoncernen mulighed for at drive et stort frilager i millionbyen Liaoyang i det nordøstlige Kina. Konkret vil aftalen betyde, at den danske pelskoncern kan indføre sine varer på et stort kinesisk kølelager, uden at de skal fortoldes. Først når varerne forlader frilageret og sendes ind i det øvrige Kina, skal der betales told.

21BUS20140214-141651-3BM.jpg

»Realiteterne er, at der er ved at blive opført et frilager. Vi har skrevet et »Letter of Intent« om, at vi eventuelt vil drive det i samarbejde med Damco, men det forudsætter, at aftalerne med skattemyndighederne falder på plads,« siger Torben Nielsen og kæder aftalen om frilager sammen med de pågående forhandlinger om lavere importafgifter.

»Det ene afhænger af det andet. Det er en pakkeløsning, vi søger,« siger topchefen.

Fabrikspart på tegnebrættet

Der er også planer om at opføre en fabrikspark for pelsindustrien i umiddelbar nærhed af det gigantiske lager, hvilket gør det ekstra attraktivt for Kopenhagen Fur at være til stede. Den lokale regerings plan er, at pelsfabrikker skal samles i en stor toldfri zone, hvor en stor del af skindbearbejdningen, eksempelvis garvning og syning, kan foregå, uden der kommer told på varerne.

Planerne om at opføre fabriksparken kan dog blive alvorligt forsinkede, da der har vist sig stor overkapacitet på minkmarkedet, som har fået priserne til at styrtdykke til cirka det halve af sidste års niveau.

»Det fører til, at man lige trækker vejret, og jeg vil ikke undre mig, hvis der kommer til at gå lang tid, før vi ser den fabrikspark,« siger Torben Nielsen.

21BUS20140214-141641-5BM.jpg
LÆS MERE : Pelskongen

Kopenhagen Fur er dog allerede ved at slå rødder i området i Liaoyang i det nordlige Kina, hvor der er god brug for lune pelskåber. Allerede for et halvt år siden indgik pelskoncernen en samarbejdsaftale med Liaoyang. Aftalen fører bl.a. til etableringen af et uddannelsescenter ved navn Liaoyang-Kopenhagen Fur Studio, hvor ansatte i den kinesiske pelsindustri fremover kan lære om eksklusivt pelsdesign og bearbejdningsmetoder.

Kopenhagen Fur kommer dog på ingen måde til at investere i de pelsfabrikker, som kan komme til at ligge i den toldfri zone.

»Nej, det gør vi ikke. Vi vil ikke involvere os og binde kapital i produktion eller garvning,« siger Torben Nielsen.

Foruden aftalen om frilager i Liaoyang arbejder Kopenhagen Fur på lignende toldfrie lageraftaler tæt ved Shanghai og Beijing.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere