Del : SMS
Berlingske Business

Dansk Erhverv: Sænk spiritusafgiften med 20 procent

grænsehandel
. Foto:

Vi kan trække en del af grænsehandlen hjem, hvis vi sænker afgiften på spiritus, mener Dansk Erhverv. Forslaget kan gøre en stor forskel for mange butikker, lyder det fra købmændene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sænk spiritusafgiften med 20 procent og træk grænsehandlen hjem til danske butikker.

Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Erhverv, der mener, at en afgiftssænkning vil mindske indkøbene i Tyskland til gavn for den danske statskasse og erhvervslivet.

»En afgiftslettelse vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne og dermed trække noget af grænsehandlen hjem til Danmark, ligesom det vil reducere incitamentet til illegal handel,« siger Marie Louise Thorstensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

»Den danske spiritusafgift er 62 procent højere end den tyske, hvilket betyder, at statskassen går glip af omkring 200 millioner kroner årligt i spiritusafgift på grund af grænsehandel og illegal handel. Indtægter, der kunne være tilfaldet den danske statskasse, hvis spiritussen i stedet blev købt i Danmark,« siger hun.

Den danske afgift på spiritus er i dag 150 kroner pr. liter ren alkohol, og statskassen tjente i 2013 1,1 milliarder kroner på spiritusafgift. Men ifølge beregninger fra Dansk Erhverv vil det kun koste omkring otte millioner kroner at sænke spiritusafgiften med 20 procent, fordi størstedelen af det tabte provenu vil blive tjent ind igen.

Eksempelvis vil en reduktion af spiritusafgiften få flere nordmænd og svenskere til at grænsehandle i Danmark, hvilket vil gavne dansk omsætning og beskæftigelse.

Et af argumenterne mod at sænke afgifterne på spiritus lyder, at danskernes alkoholforbrug vil stige, men hvis man kigger på tidligere erfaringer, er det ifølge Dansk Erhverv ikke korrekt. Da spiritusafgiften senest blev reduceret i 2003, betød det nemlig et fald i danskernes forbrug.

»Det er et eksempel på den såkaldte lagereffekt. Det vil sige, at forbrugerne har et merforbrug på grund af de store mængder, som de køber med hjem fra grænsen og har stående i hjemmet,« siger Marie Louise Thorstensen.

I brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd lyder Dansk Erhvervs forslag som sød musik.

»Vi ved fra tidligere erfaringer, at når man sænker afgifterne på grænsehandelsvarer, så kan man mindske grænsehandlen og flytte handel hjem til dansk erhvervsliv, hvilket skaber arbejdspladser i Danmark i stedet for i udlandet,« siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen og fortsætter:

»Tidligere var der afgifter på CDer og parfumer. De blev afskaffet for en del år siden, hvilket betød, at handlen flyttede hjem til danske butikker,« siger han.

Claus Bøgelund Nielsen påpeger, at man ikke behøver at sænke afgiften meget, før det ikke længere er interessant at fylde bilen med grænsevarer. Derfor håber han på politisk opbakning til forslaget fra Dansk Erhverv. Han glæder sig over, at man i det nye regeringsgrundlag vil gøre noget ved punktafgifterne på grænsehandelsvarer.

En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at flere end hver tredje danske husstand skal et smut over grænsen for at handle i løbet af sommerferien.

Undersøgelsen, som er foretaget af Norstat, viser desuden, at danskerne er meget ivrige efter at købe sodavand, slik, chokolade, øl og vin. Det er varetyper, der er belagt med høje afgifter eller pant herhjemme. 42 procent af de danskere, der vil handle i Tyskland denne sommer, vil købe spiritus med hjem.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere