Del : SMS
Berlingske Business

Dansk Erhverv: Danmark skal kendes som en koncertnation

14BUSMoe-195216.jpg
Mø trykker den af på Bøgescenen til Smukfest - og stagediver, denne gang angiveligt med tilladelse.

Det spiller for live-musikken. 40 procent af danskerne var til en live-koncert sidste år, men koncert­stederne kan blive meget bedre til også at tiltrække udenlandske besøgende, mener Dansk Erhverv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge arme i vejret, en hjerterytme der går i resonans med bassen og måske en flygtig øjenkontakt med forsangeren. Det er både noget, danskerne holder af, og noget, som vi er gode til at sætte rammerne for.

Derfor skal Danmark i højere grad markedsføres som koncertnation over for udenlandske besøgende, mener Dansk Erhverv og interesseorganisationen Dansk Live.

Inden for det seneste år har 41 procent af danskerne overværet én eller flere rytmiske koncerter. Koncertgængerne fordeler sig jævnt på tværs af alder og geografi, og det er i særlig grad koncertoplevelser i lokalområdet, som frister danskerne.

»Live-musikken har overraskende godt fat i den brede danske befolkning. Folk er generelt blevet bedre til at gå ud og vil gerne have nogle mere autentiske oplevelser,« siger Susanne Nordenbæk, fagchef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv.

Live-musikken stod i 2014 for en omsætning på 3,9 milliarder kroner og er dermed den største sektor i musikbranchen.

08busPix-Lars Prisak.jpg

Lige nu nyder den danske musikscene også godt af en stor international interesse. Dermed er der rettet et spotlight mod Danmark, der ifølge Susanne Nordenbæk ikke er set lignende siden Aqua slog igennem med »Barbie Girl«.

»Lean On« den mest streamede sang

Senest er navne som Lukas Graham og Mads Langer slået igennem på begge sider af Atlanten, og fynboen Møs sang »Lean On« indtog i november pladsen som musiktjenesten Spotifys mest streamede sang nogensinde med 526 millioner afspilninger.

Det momentum skal udnyttes. Spillestederne skal ifølge Susanne Nordenbæk blive bedre til at gøre opmærksom på sig selv – også over for et internationalt publikum.

pix-Sony-grammofon

Danmark skal særligt blive bedre til at henvende koncertoplevelserne til de udenlandske besøgende, der allerede befinder sig i landet. I dag har de færreste planlagt hele opholdet hjemmefra, og her ligger der et potentiale i at gøre flere turister opmærksomme på de koncertoplevelser, der findes, forklarer Susanne Nordenbæk.

»Ligesom briterne har musik som et indsatsområde, skal Danmark også blive bedre til at markedsføre sig med koncertoplevelserne, end vi tidligere har været,« siger hun.

Og her er det ikke kun de helt store navne og spillesteder, der kan byde ind.

»Turister efterspørger det autentiske. Det er de særlige lokale oplevelser, der lokker. Vi skal skubbe de internationalt kendte navne og festivaler foran os, men de mindre spille­steder har også mere at tilbyde, end de sikkert ved,« siger Susanne Nordenbæk.

pix-Mark Fields

Små bands sælger billetter

Spillestedet Gimle i Roskilde nikker genkende til det stigende billetsalg.

»I år har vi på nuværende tidspunkt solgt flere forsalgsbilletter end nogenside før, og de seneste to år har vi kunnet se, at forsalget er steget markant,« fortæller Gimles kommunikation- og marketingsansvarlig Maria Grongstad.

»Det er ikke længere kun de store navne, der sælger billetter. Det er let nok at sælge en Rasmus Seebach- eller en LOC-koncert. Men vi oplever også, at de små og mellemstore bands sælger flere billetter,« siger hun.

pix-Jabra

Hos Gimle har man dog ikke en særlig strategi for at tiltrække udenlandske koncertgængere, og Maria Grongstad mener, at det vil være svært at konkurrere med musikscenen i København. Ikke mindst når det handler om at afsætte ressourcer til markedsføring. Billetprisen er kun en lille del af budgettet.

Ørestad på Amager vil i løbet af 2016 få en ny event-arena – Royal Arena – og her er man meget bevidst om at tiltrække udenlandske besøgende med trang til at slå håret ud. Og sørge for at de bliver et par dage.

Royal Arena har indgået partnerskab med BC Hospitality Group, der også driver blandt andet Forum og Bella Center, i forventning om at kunne tage hånd om koncertgængerne, fra de ankommer, til de forlader København igen.

DI

BC Hospitality Group arbejder med helhedsoplevelsen; at der et et udvalg af god mad og drikke, og at indlogeringen lever op til resten af oplevelsen, hvis det er relevant, fortæller pressechef Lotte Thor Høgsberg.

»Vi kan ikke konkurrere på pris, men det er heller ikke det, vi skal. Det er dyrt at opholde sig i København, så vi må i stedet konkurrere på en højere kvalitet hele vejen rundt om begivenheden,« siger hun.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere