Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Dansk Adidas-boss bekymrer sig mere over udviklingen i Europa end Trump

Kasper Rørsted
Den danske topchef i Adidas Kasper Rørsted. (Arkivfoto) Foto:

Kasper Rørsted har ikke mareridt om Donald Trump, men snarere den politiske udvikling i Europa, siger han.

Europa er bekymrende dårlig til at løse sine aktuelle problemer med et stort antal indvandrere, eurokrise, brexit og fremgangen for en lang række partier på den yderste højrefløj.

Sådan lyder det nu fra det tyske sportstøjfirma Adidas' danske topchef, Kasper Rørsted, i et interview med avisen Die Welt.

Kasper Rørsted

»Fra et forretningsmæssigt synspunkt er jeg ikke så bekymret, men set med de politiske briller er jeg meget bekymret for, at Europa ikke er i stand til at løse sine problemer,« siger Kasper Rørsted til avisen.

Efter cirka et år på posten i et af Tysklands allerstørste firmaer, tager Rørsted bladet fra munden i avisen.

Men det er ikke valget af Donald Trump som USA's præsident, der bekymrer ham synderligt. Pilen peger i stedet indad, mener Rørsted.

19BUSKasper-Roersted-184230.jpg

»Når alt kommer til alt er Trump forretningsmand. Der kommer måske et par ting fra ham, vi ikke kan lide, men det bliver ikke nogen katastrofe.«

»Europas manglende evne til at løse problemer vil straffe os endnu mere i år,« siger Kasper Rørsted uden dog at være meget konkret.

Den 54-årige dansker advarer blandt andet mod konsekvenserne, hvis Storbritannien forlader EU, og hvis det fører til handelsrestriktioner i Europa.

Adidas

Senere på året skal der være valg i blandt andet Tyskland, Frankrig og Holland.

Flere andre steder har valg på det seneste ført til, at befolkningerne fravælger etablerede partier og vender sig mod nye strømninger.

Kasper Rørsted kom til Adidas fra en stilling som topchef i Henkel.

Adidas er verdenskendt for sit sportstøj med tre striber på siden. Firmaet har en markedsværdi på over 32 milliarder euro svarende til cirka 238 milliarder kroner.

Jesper Friis adm. direktør

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen