Danmark er ved at sætte forspringet på miljø- og energiteknologiområdet over styr. Ledende danske virksomheder opfatter nabolande som mere ambitiøse end Danmark.
20. februar 2010, 05:00
Rammerne for udvikling af miljø- og energiteknologier er langt fra lige så gode i Danmark, som de er i mange af vores nabolande.
Det mener en række af de førende danske virksomheder, der advarer mod, at Danmark er på vej til at sætte forspringet på miljø- og energiområdet over styr, hvis ikke det bliver gjort mere attraktivt for både private og virksomheder at tænke mere grønt.
Mens lande som Tyskland, Østrig og Frankrig afsætter store midler til at fremme energieffektive tiltag i blandt andet boligmassen og på energiområdet, så er tiltagene i Danmark mere begrænsede og mindre ambitiøse. Det kan true Danmarks eksport af energiteknologier. En eksport der ellers i 2008 nåede hele 64 mia. kroner efter en vækst på 19 procent.
»Jeg er ikke i tvivl om, at der trænger til at blive gjort noget, hvis vi skal bevare vores forspring på energi- og miljøteknologiområdet. Andre lande i Europa taler om og forsøger at løbe rigtig stærkt på området lige nu, og der foregår et globalt meget hårdt innovationskapløb for at finde de bedste lokale miljø- og energiløsninger. Vi har stærke positioner på området, men der er en del, der kan gøres nu. En klar overordnet strategi for, hvordan vi vil sikre vores førerplads på det grønne område, er nødvendig,« siger Stig P. Christensen, udviklingsdirektør i Cowi, der rådgiver danske virksomheder og myndigheder om miljøteknik og samfundsøkonomi.
Tyskland rykker
En af Danmarks største industrikoncerner, Grundfos, ser med bekymring på Danmarks placering inden for det grønne område. Virksomheden, der er blandt de føren-de i verden på blandt andet energieffektive pumper til varmesystemer, oplever, at eksempelvis det tyske marked er langt mere orienteret mod det grønne:
»I Tyskland yder man et beskedent tilskud på cirka 100 euro til energieffektive varmepumper. Selv om beløbet er beskedent, har det haft enorm effekt og er i dag medvirkende til, at Tyskland for os er et de mest vitale markeder. Samtidig har det skabt arbejdspladser og udviklet den lokale industri for energirigtige produkter. Det er et eksempel på, at vores nabolande er langt bedre til at sammentænke vækstinitiativer med grønne tiltag, end vi er herhjemme,« siger Kim Nøhr Skibsted, koncernkommunikationsdirektør i Grundfos.
Grundfos påpeger, at netop evnen til at skabe et marked for energivenlige løsninger hos private forbruger, er afgørende. Er hjemmemarkedet for energiløsninger småt, vil det skade innovationen på området og dermed koste Danmark eksportkroner:
»Lande som Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig formår at tage de mest oplagte områder og sikre, at forbrugerne har incitament til at tænke energirigtigt. I Danmark har vi haft en beskeden grøn vækstpakke, der ikke fik stor betydning. Måske er vi bare ikke længere så idérige som vores nabolande på det grønne område. Men det kan koste os førertrøjen,« siger Kim Nøhr Skibsted.
Mister førertrøjen
Mens der i Danmark i foråret 2009 blev afsat 1,5 mia. kroner til en renoveringspulje med visse krav om energieffektiviseringer, har Tyskland gennem flere år været langt mere ambitiøse på området. Det tyske CO2-bygningsrenoveringsprogram har de senere år været en kæmpesucces. Siden 2006 har man i Tyskland energirenoveret mere end 1.1 mio. bygninger. Til husejere udbydes der billige kreditter og tilskudsordninger til nye vinduer og varmeanlæg, lige som man kan få op til 18.500 kroner i støtte til enkeltinvesteringer.
I alt blev der i 2009 brugt mere end 45 mia. kroner på energieffektiviseringer af boliger i Tyskland – heraf kom de 5,8 mia. kroner direkte fra offentlige tilskud.
Det er dog ikke kun i energitiltag på bygningsområdet, at Danmark halter efter vores europæiske nabolande. Også i tilskud til offshore vindenergi kniber det for Danmark at følge med. Mens myndighederne i Danmark tildeler omkring 50 til 60 øre i støtte pr. kw/t. strøm produceret af en havmølle, betaler man i England omkring 100 øre pr. kw/t. I Tyskland betaler man mellem 98 øre og 113 øre pr. kw/t., mens betalingen i Holland er endnu mere, 135 øre pr. kw/t.
»Vi må indstille os på, at vi befinder os i et langt mere konkurrencepræget marked, hvor vi er oppe imod store ambitioner både fra nabolandene – men også fra lande som Indien og Kina. I Danmark har vi længe været verdensmestre på det grønne område. Men vi var også nogle af de eneste på området. Fremover må vi nok indstille os på, at vi kun kan være ledende på udvalgte områder. Men det kræver også en klar prioritering af forskning og innovation,« siger Anders Eldrup, adm. direktør i DONG Energy.


























































