Del : SMS
Berlingske Business

Da kindkys blev til dolke i ryggen

Da kindkys blev til dolke i ryggen - 1
Den danske modebranche er på den ene side farverig og fantastisk, men bærer også elementer af kaos og veludviklet forfængelighed i sig. Poul Erik Jakobsen er fotograferet ved provokunstneren Jens Jørgen Thorsens maleri KAOS 1. Foto: Bo Amstrup Foto:

Det gav vind i sejlene, da modemessen for fire årtier siden flyttede fra den jyske hede til København. Men de aktuelle taldiskussioner, hemmelighedskræmmeriet og samarbejdsproblemerne bekymrer Poul Erik Jakobsen, der har fulgt branchen i 40 år. »Det er så betændt, at du tror, det er løgn,« siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kom mere glitter, glamour og champagne. Kronprinsessen blev protektor, den internationale presse fik øje på modeugen, og dens besøgstal bragede i vejret.

Modeugen i København har været én lang succeshistorie, siden driftige jyske hosekræmmere i 1970erne besluttede at flytte deres modemesse fra den jyske hede til København. Målet var at få mere gang i salget og opmærksomhed på dansk modetøj.

16BUSKronprinsesse-Mary-b#3.jpg

Begge ting fik de, og modeugen i København byggede sig efter årtusindeskiftet op til at være et af Nordeuropas mest interessante steder at være for modefolk. I 2005 blev den officielt til »Copenhagen Fashion Week«, da Danish Fashion Institute kom til verden, og med organisationen kom modeshows, cocktailparties, debatarrangementer og en stribe kulturelle aktiviteter rundt om de efterhånden tre forskellige modemesser i hovedstaden. Modeugen blev en del af Københavns brand og identitet som kreativ metropol, og politikerne fra DF til SF nød den opløftede stemning, mens de gik på røde løbere og smilede til TV-kameraer.

Pics-mode

Skufferne skal åbnes

Men efter at have uddelt et større millionbeløb over de seneste næsten ti år til Danish Fashion Institute stiller politikerne på Københavns Rådhus nu for første gang spørgsmål ved, om modeugens aktører har været lidt for dygtige til at fortælle deres egen succeshistorie. Diskussionen har erobret dagsordenen, efter at Wonderful Copenhagen trak sit skøn tilbage om, at den halvårlige modeuge er 200 til 250 mio. kroner værd for københavnske hoteller, restauranter og butikker. Det skete for et år siden, da det kom frem, at der gemte sig tusindvis af gengangere i modeugens besøgstal – som turistorganisationen havde fået fra modeugens aktører.

30BUSModeuge.jpg

I år har diskussionen taget dagsordenen igen, og politikerne på Københavns Rådhus beder i disse dage Danish Fashion Institute og Wonderful Copenhagen om at åbne de lukkede skuffer, som interne besøgstal har ligget i. Modeugens mange aktører bør benytte muligheden til at få ryddet op én gang for alle. Det mener Poul Erik Jakobsen, der har fulgt branchen tættere end de fleste i snart 40 år.

»Branchen ligger, som den har redt. Hvis politikernes undersøgelse nu én gang for alle kan ruske op i tingene og sørge for, at alle bliver enige om, hvordan man rapporterer tallene ærligt og redeligt, så har branchen en unik chance for at komme videre med skindet på næsen. Det skal den benytte sig af. Alt andet vil være hul i hovedet,« siger Poul Erik Jakobsen. Han grundlagde PEJ-gruppen i 1975, der i fire årtier har været et uafhængigt hus med speciale i formidling af viden og inspiration til de kreative brancher.

Kruse

Han nærer en stor kærlighed til modebranchen, men han er også oprigtigt ærgerlig over den udvikling, han har set i kulisserne bag Københavns modeuge. Egoismen har fået lov at vokse for meget. Samarbejdet og en professionel koordinering er blevet forsømt.

»Modeugen er desværre fyldt med store egoer, oppustede og gældsplagede linselus, der elsker at være i centrum, men reelt ikke har noget at byde ind med,« siger han.

Retssager og trusler

Modeugen består af tre private messer og tre modeorganisationer. De to eneste store spillere er messen på Bella Center kaldet Copenhagen International Fashion Fair (CIFF), og brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T) med over 300 medlemsvirksomheder. De to andre messer og to andre organisationer er relativt små. Men på tværs af størrelse og magtbalancer har mange af dem været i konflikt med hinanden, og konflikterne har ført til retssager og trusler om samme. I årevis har DM&T og Copenhagen Fashion Institute været i juridisk slagsmål om, hvem der har ret til at bruge navnet »Copenhagen Fashion Week«. Og forleden truede Bella Centers topchef Allan Agerholm manden bag modemessen Gallery Christian Gregersen med både retssag og erstatningskrav. Den sag handler om afregning af penge mellem messerne. Men det er ikke altid substansen, som udgør problemet.

22BUSTil-Scanpix-f-Copenhag.jpg

»Der er had, mistro, gammelt nag og pis og papir. Det er så betændt, at du tror, det er løgn,« siger Poul Erik Jakobsen, der mener, at et af modeugens problemer er, at der er alt for mange, som vil være i centrum.

»Der er vanvittig mange kokke, der fordærver maden. De byder ind med messer, events, arrangementer, småpolitiske tiltag og mener, at de er centrale aktører. Men det kan alle jo ikke være,« siger han og ved godt, at han risikerer at lyde som en sur, gammel mand.

Det er han ikke, pointerer han. Faktisk elsker han modebranchen, fordi der er en initiativrigdom og virkelyst, som er misundelsesværdig for mange brancher.

»Modebranchen er fantastisk, forfærdelig og forfængelig på samme tid. Der bliver tænkt hurtigt i branchen, og de fleste folk i den er grundlæggende yderst forandringsparate,« siger Poul Erik Jakobsen, der derfor er – relativt – optimistisk i forhold til, at branchen med de rette beslutninger kan få styr på modeugen igen.

Marry og mode

»Modebranchens tempo og dynamik bliver beundret og misundt af mange andre brancher. Den er fyldt med ægte iværksættere og mange dygtige købmænd,« siger han.

»Så hvis man én gang for alle får gjort op med taldiskussioner, hemmelighedskræmmeri og samarbejdsproblemer, så er der så store økonomiske gulerødder i en velfungerende modeuge, at den nok skal nå en ny storhedstid.«

Kulturkløften

Han siger det ikke. Men man kan ikke andet end at få fornemmelsen af, at den københavnske modeuge godt kunne lære lidt af de dygtige modemænd – og købmænd – i Jylland. I hvert fald taler han om kulturforskelle på en måde, så man ikke er i tvivl om, hvor han selv har postnummer. Det er i 7400 Herning.

»Modebranchen er stadig bygget op på to kultursøjler. En jysk søjle med mange af de store leverandører og brands, som grundlæggende synes, at københavner-diskussionerne og mangel på konsensus er gået over gevind. Ret beset vil de bare lave kommercielle modekollektioner og sørge for at få dem solgt,« siger han. »Desuden er der en københavnsk søjle, hvor image, prestige og profil betyder mere end, hvor mange stykker tøj der sælges,« lyder det fra Jakobsen.

Kronprinsesse Mary til modeshow i Bella Center

Han fortæller, at man »for mange år siden« sagde til hinanden i branchen, at i København fik man pressebevågenhed og champagne. I Jylland tjente man pengene. Der er stadig tydelige spor fra den tid i de aktuelle diskussioner, lyder de fra ham.

»I Jylland er man ingenting i modebranchen, før bundlinjen er sund og god. I København kan man i dag godt være noget ved musikken, hvis to bloggere og en butik i Japan har købt nogle få kjoler af dig,« siger han.

Den danske modebranche skiftede karakter, da globaliseringen og outsourcingen tog fart i slutningen af 1980erne. Den flyttede sit fokus fra produktion og hjemmemarked til eksport, image, branding og PR. I hovedstaden var ambitionerne grænseløse, og »the sky was the limit«. Det hele blev kun vildere og bedre, da samfundsøkonomien sydede og boblede.

En branche på rutsjetur

»Modebranchen oplevede voldsom succes i 00erne under højkonjunkturen, men den fik til gengæld klø på alle parametre under finanskrisen, da tidsånden skiftede til mådehold, snusfornuft og politisk korrekt forbrug,« siger Poul Erik Jakobsen.

For den store offentlighed blev det bare aldrig for alvor tydeligt, at det gik dårligt for modebranchen. For de overordnede eksporttal var gode. Men forskellene i branchen var kæmpe. Mange små virksomheder har kørt på pumperne længe, mens store lokomotiver som Bestseller løfter salget år for år og skovler mia. af kroner ind.

16BUSKronprinsesse-Mary-b#3.jpg

»Modebranchen bryster sig af stor eksport. Det er korrekt, men med til billedet hører, at det er tre store virksomheder, der leverer mere end 80 procent af resultaterne,« siger Poul Erik Jakobsen og henviser til Bestseller, DK Company IC Group.

To ud af tre af dem har adresse i Jylland. I laget under de største virksomheder har modevirksomhederne svært ved at tjene penge. Konkurs efter konkurs har hjemsøgt branchen. Alligevel er dansk mode stort set sluppet for kritisk omtalte. Positiv PR om sæsonens bedste farver, de rigtige snit og de banebrydende design har domineret billedet, og det er efter Poul Erik Jakobsens mening velfortjent, fordi dansk mode har masser at byde på – ud fra kunstneriske og kommercielle kriterier.

Men modepressen har ifølge Jakobsen jublet rigeligt og givet branchen for lidt modspil. Derfor reagerer aktørerne aggressivt, når der en sjælden gang bliver rejst kritik og stillet spørgsmål ved deres tal og dokumentation.

Modeuge

»Modebranchen har ikke været vant til en kritisk presse, men til mange journalistiske medløbere, der selv er blevet begejstrede over branchen. Derfor reagerer den såkaldte branchetop hårdt på den aktuelle kritik,« siger Poul Erik Jakobsen.

Han håber, at politikernes opmærksomhed på modeugen vil blive en »game changer«, og at modeugen igen får samarbejde, købmandsskab og ordentlighed som dyder – som en solid bund under den røde løber, cocktailparties og kindkyssene.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere