Del : SMS
Berlingske Business

Coop-chef tager magten fra begyndelsen

29BUSPix-Hoegsted-indvendig.jpg
Berlingske Business besøgte mandag Peter Høgsted på hans nye arbejdsplads, Coops hovedkvarter på Roskildevej i Albertslund. Foto: Mads Nissen

Coops formand har bedt om ro på ledelsesgangen efter forgængerens mange fyringer af centrale ledere. Men det vil den nye topchef, Peter Høgsted, ikke love ham. »Som direktør for virksomheden står jeg for at ansætte og afskedige,« lyder meldingen fra Høgsted.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingen topledere hos Coop er fredet, og der kommer udskiftninger i det omfang, det er nødvendigt.

Det fastslår Peter Høgsted, som sender sit første tydelige signal til bestyrelsen og Coop-ledelsen, efter at han mandag blev udnævnt til koncernens nye topchef.

Talrige udskiftninger i toppen hos dagligvarekæmpen fik for få måneder siden bestyrelsesformand Lasse Bolander til at fastslå, at en ny topchef ikke får lov at sætte sit eget ledelseshold. Det er nødvendigt at køre videre med det nuværende hold i stedet for at »splitte det hele ad«, lød det blandt andet fra Bolander.

»Jeg vil sige til kandidater til jobbet, at jeg mener, at vi har et rigtigt stærkt ledelseshold at arbejde videre med. Derfor er opgaven at udnytte kvaliteterne i det hold, som vi har nu, fremfor at begynde at sætte sit eget hold,« sagde Bolander til Berlingske Business i august.

29BUSHoegsted-bagside.jpg
LÆS MERE : Coop tur-retur

Den nyudnævnte topchef hos Coop ser dog noget anderledes på den sag. Han finder det afgørende, at han selv må sætte sit dream team.

»Selvfølgelig må jeg sætte mit eget ledelseshold,« siger Peter Høgsted i et af sine første interview som Coops nye frontfigur.

»Man kan ikke lede en virksomhed, uden at man har lov til at sætte sit eget hold. Jeg er dog ikke kendt for at være en slagter på ledelsesgangen, og jeg mener, at der er mange stærke medarbejdere i Coop med gode kvalifikationer. Men som direktør for virksomheden står jeg for at ansætte og afskedige. Det ligger i jobbet,« siger han og fastslår, at bestyrelsesformand Lasse Bolander godt er klar over, at Peter Høgsted kræver retten til at udpege sit eget ledelseshold.

Ærgerlig afsløring

Først i fredags tog bestyrelsen den formelle beslutning at ansætte den tidligere landechef i IKEA Peter Høgsted, men allerede den 5. september kunne Berlingske Business fortælle, at han var det varmeste bud på en ny topchef hos den hårdt plagede dagligvarekoncern. Allerede dengang var Peter Høgsted i kontakt med Coop, og han var ikke begejstret for at blive omtalt som favorit til posten.

»Det var ikke nogen udpræget fornøjelse at blive omtalt. Når Berlingske peger på mig, så er den naturlige reaktion fra headhuntere, at så skal de selvfølgelig prøve at komme op med en anden og bedre kandidat. Så forløbet gjorde mig lidt nervøs,« siger Høgsted.

Peter Høgsted.

Efter et par måneder med samtaler fik han dog jobbet, og han kan konstatere, at Coop er på vej ud af et elendigt 2013 efter et lige så skidt 2012. Indtjeningen skulle vokse, men er styrtdykket hos Coop, og det førte til et pludseligt farvel til topchef Jesper Lien i august. Både Kvickly og Fakta er i store vanskeligheder, og svære beslutninger bliver her nødvendige. For kort tid siden lød det fra Kvicklys kædechef, Jesper Faurholdt, at en lønnedgang i princippet er en af mulighederne, hvis kæden bliver tvunget til nye spareøvelser. Men den slags løsninger bør en ansvarlig dagligvarevirksomhed som Coop holde sig for god til, lyder det fra den nye topchef.

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi vil forsøge at nedregulere lønnen i Coop. Jeg tror, at vi vil finde andre muligheder,« siger Peter Høgsted.

Uformel topchef

Den nye topchef hos Coop har endnu ikke fået indrettet sit kontor, da avisen besøger ham i Coops grå betonhovedkvarter i Albertslund. Først på mandag tiltræder Høgsted officielt. En af hans nye ansatte beskriver ham som en diametralt modsat type af sin forgænger, ingeniøren og talknuseren Jesper Lien. I det umiddelbare møde virker Peter Høgsted uformel, jordbunden, jovial og som en mand med en vis folkelig appel. Da avisens udsendte spørger ind til et af hans CVs svagheder, erkender han, at han ikke har den store faglige indsigt i fødevarebranchen.

»Jeg er kommet til at sige, at jeg ikke ved en skid om fødevarer. Men det var måske lidt skarpt formuleret. Jeg spiser jo hver dag og er glad for mad, som du nok kan se,« siger topchefen og peger mod maven.Men er det et problem, at du ikke kender fødevarebranchen, når du skal lede landets største forhandler af fødevarer?»Nej, jeg er og bliver ikke fødevarespecialist. Det ser jeg heller ikke som nødvendigt for at være topchef i Coop. Vi har jo mange dygtige folk, som netop er eksperter i fødevarer,« siger han.

Lønstigninger i IKEA

Han blev verdenskendt i Danmark, da han for mere end ti år siden hævede lønnen til kasseassistenterne i IKEA med hele 4.000 til 5.000 kroner for at gøre den type job mere attraktivt. Det skete under strategien »Det gode arbejdsliv«. De Coop-ansatte skal dog ikke forvente en lignende manøvre.

»Vi forsøgte at højne attraktionen ved den type arbejde i IKEA, og det lykkedes vi med. Men hvad man gør i den ene virksomhed, er ikke nødvendigvis en god idé i den anden virksomhed,« siger Peter Høgsted, der dog fatslår:

»Vi skal tilbyde gode og spændende job, hvor man skal kunne udvikle sit talent,« siger han.

Han har mange ideer om, hvad Coop kan gøre for at hæve indtjeningen, men dem vil han først tale om offentligt, når han er blevet klogere på virksomhedens styrker og svagheder.

»Jeg har givet mig selv et introduktionsprogram på en måneds tid, og jeg har inviteret direktionen, koncernledelsen og en række nøglemedarbejdere med ud at køre. Vi skal besøge butikker, butiksbestyrelser, kunder og medarbejdere, og vi vil også lægge vejen forbi leverandører og samarbejdspartnere. Måske vil vi også forbi Christiansborg og endda nogle fagforeninger for at høre, hvordan de ser på Coop,« siger han.

Samtidig lægger han op til, at der skal udarbejdes en ny strategi for dagligvarekoncernen.

»Jeg vil få en god snak med folk, og det skal være med til at danne et godt udgangspunkt for at udarbejde en strategi for fremtiden,« siger han.

Om det kan blive nødvendigt at gennemføre nye fyringsrunder for at kunne investere i fremtiden, vil han ikke afvise. Dog skal Coop gå meget langt for at undgå endnu en fyringsrunde, lyder signalet fra Høgsted.

»Jeg har første dag i stolen, og jeg har ikke hørt tale om, at vi skal i gang med fyringsrunder. Det skal vi for alt i verden undgå,« siger den nyudklækkede topchef.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere