Del : SMS
Berlingske Business

Coop alene om opbakning til fair forhandlinger

Økologi
Overskrift
Coop's Food-direktør Jens Visholm i SuperBrugsen, Nordre Frihavnsgade, København Ø. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2015) Foto:
 

Det vækker forundring hos dagligvareleverandørerne, at Coop som den eneste danske aktør fra detailhandlen bakker op om EUs principper om fair samhandelsvilkår. Principperne tjener ikke kundernes interesse, lyder det fra Dansk Supermarked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagligvarehandlen i de fleste europæiske lande bakker et initiativ fra EU om at fremme effektive markedsvilkår og fair samhandelsvilkår i dagligvarebranchen op. Det skal blandt andet skal sikre mindre leverandørers adgang til butikshylderne.

I Danmark har Coop med Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta under sig for nylig valgt at følge trop, men foruden de tyske kæder Aldi og Lidl, er Coop alene om opbakningen til fair samhandelsvilkår, og det vækker forundring hos dagligvareleverandørernes forening, DLF.

»Det er et underligt signal fra detailhandlen og stiller det naturlige spørgsmål: Hvorfor ikke,« spørger formand i DLF, Niels Jensen.

25buscoop1.jpg

Dansk Supermarked og Coop er de absolut største aktører på det danske dagligvaremarked, og mens Coop har valgt at bakke det europæiske initiativ op, ser Dansk Supermarked ingen idé i at gå samme vej. Det fortæller pressechef Mads Grand.

»Vi kan ikke umiddelbart se, at det tjener vores kunders interesse at skrive under, hvorfor det ikke er noget, vi har tænkt os at gøre,« siger han.

Hårde forhandlinger

Indtil for et par uger siden har ledelsen hos Coop haft samme holdning. Både Dansk Supermarked og Coop kæmper dagligt for at tjene penge på et dansk dagligvaremarked, der er kendetegnet af danskernes store efterspørgsel på discountpriser.

De årlige forhandlinger mellem leverandører og dagligvarekæder er berygtede for at være hårde, og Coop har blandt andet været i alvorlige stridigheder med leverandører som Arla og Carlsberg. Coop har imidlertid lagt op til at styrke samarbejdet mellem dagligvarehandlens aktører – herunder leverandørerne – i koncernens erklærede mission om »at ændre danskernes madkultur«. I forlængelse heraf har koncernen nu sluttet sig til principperne om god handelsskik.
»Vi synes, det er et godt initiativ, og vi mener, det er rigtigt at tilslutte sig principperne. Det er pinligt, at Danmark er fod-slæbende på det her område, og vi vil gerne vise vejen,« siger food-direktør i Coop Jens Visholm, som ikke forventer, at underskriften vil ændre Coops tilgang til eller adfærd over for leverandørerne. Coops tidligere tilbageholdenhed over for initiativet har ifølge direktøren handlet om krav til et administrativt setup i organisationen i forhold til håndhævelse og håndtering af retningslinjerne, men det »må løses«, lyder det nu. Og det glæder Niels Jensen fra DLF.

hoved

»Det er et absolut positivt signal, at Coop er kommet med. Ikke mindst i en tid, hvor der bliver talt om at tilgodese lokale producenter,« siger han og henviser til dagligvare-kædernes øgede fokus på at udbyde lokalproducerede fødevarer.

Ifølge Niels Jensen vil samhandelsaftalen ikke forhindre hårde årlige forhandlinger, men til gengæld vil den give »en god refe-renceramme for samarbejdet«.

»Vi må erkende, at der er en stor dominans fra detailhandlens side, og det betyder, man skal være mere opmærksom på, at den dominerende position ikke udnyttes,« siger han.

Men ifølge Dansk Erhverv, som varetager detailhandlens interesser, tilfører principperne ikke noget nyt på det danske marked. Derfor har organisationen hverken anbefalet eller frarådet medlemmerne at skrive under på principperne om fair samhandelsvilkår.

»Vi har bortset fra de administrative byrder ingen problemer med principperne, men vi mener, at de afspejler, hvad der er gældende praksis i Danmark,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Coop offentliggør årsregnskab onsdag.

PIX

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere