25. maj 2011, 05:01

Med store investeringer pønser Mærsk Olie og Gas og det meget mindre DONG Energy på at pumpe drivhusgasser fra industrien, CO2, ned i udvalgte og kendte oliefelter. Målet er at hente store mængder af den sorte guld op.

Nedpumpning af CO2 i kalken i undergrunden vil samtidig give friske milliarder af kroner i indtjening til både selskaber og den danske statskasse. Nordsøen skal derfor gøres attraktiv for oliebranchen. Alt tyder på, at de politiske brikker falder på endeligt plads, når et stort flertal, minus Enhedslisten, i dag i Folketinget ved 3. behandlingen vedtager VK-regeringens lovforslag om reglerne for at tillade den såkaldte CO2-injektion.

»Den nye lov får enorme perspektiver. Man kan sammenligne det med for nogle år tilbage, hvor man med de særlige vandrette boringer formåede at øge indvindingsgraden med adskillige procent. Dette kan være det næste store spring op og blive til massiv gavn for den danske statskasse. Hver procent højere indvindingsgrad betyder flere milliarder kr. i ekstra skatteindtægter,« siger klima- og energiminister Lykke Friis (V).

Hvis alt går vel, kan der med en særlig teknik efter 2020 for alvor presses mere olie ud af den danske del af Nordsøen, mener Energistyrelsen og Lykke Friis – ivrigt sekunderet af olieindutrien. Det kan f.eks. ske i det største felt, Danfeltet 200 km vest for Esbjerg, hvor både Mærsk og DONG er operatører.

Én procent højere udvindingsgrad for de kendte felter vil kunne give selskaberne en produktionsværdi på 60 milliarder kr. Heraf får staten 30-35 milliarder kr. i skatteindtægter, viser beregninger fra Energistyrelsen. Det forudsætter en oliepris på 77 dollar pr. tønde og en dollarkurs på 5,70 kr. I går lå den europæiske Brent oliepris langt højere, nemlig omkring 110 dollar pr. tønde, mens én dollar kostede 5,75 kr.

I dag kan man kun i gennemsnit hente 30 procent af den olie op, som geologer og olieselskabernes eksperter vurderer, der findes i den danske del af Nordsøen. Men med den nye teknik mener Energistyrelsen, at det som gennemsnit er muligt at øge indvindingsgraden med fem procent i de største felter.

Ti år inden produktion kommer i gang

Hvis olieselskaberne på trods det nuværende fald i olieproduktionen om nogle år kan polstre deres pengekasser med nye milliarder af kroner, og statskassen kan indkassere højere skatteindtægter, kræver det, at en række tekniske og kommercielle forudsætninger falder i hak. Politikerne åbner med vedtagelsen af »Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks Undergrund« for, at olieselskaberne, støttet af bl.a. EU, kan gå i gang med yderligere forskning, udvikling og førsøg, inden de træffer beslutning om at investere i at pumpe CO2 ned i oliefelterne.

»Det er vigtigt, at Folketinget ikke ændrer beskatningen af olieselskaberne. De skal kende de langsigtede rammer for at foretage de store investeringer, der skal foretages«, siger Lykke Friis, der forestiller sig, at olieselskaberne i løbet af et par år går i gang med små forsøg i Nordsøen. Teknologien kræver meget mere forskning og udvikling, og det koster mange penge.

»Det vil vække international opsigt, hvis injektion af CO2 i de eksisterende oliefelter i Nordsøen vil lykkes, men der er lang vej endnu. Det kan godt være, at der går ti år, før udvinding på basis af CO2-injektion går i gang i stor skala,« siger civilingeniør Søren Frederiksen fra Energistyrelsen.

I USA, Canada og Ungarn pumper man allerede CO2 ned i oliefelter på land for at øge udvindingen, men metoden er aldrig prøvet kommercielt til havs.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra senior vicepræsident Franz Willum Sørensen fra Mærsk Olie og Gas, som ifølge selskabets presseafdeling skulle udtale sig om sagen.

INFOSHOP: Brancheanalyse: Der er gode penge i olieaffald