Del : SMS
Berlingske Business

City2s nye outletcenter satser på børnefamilier og sportsivrige

Pics-City2
Der hænger masser af sports- og børnetøjsmærker på bøjlerne, når Copenhagen Designer Market åbner i næste måned. Foto:

Sportstøj og børnetøj er flot repræsenteret i det kommende Copenhagen Designer Outlet. Men kvindemoden halter.

Artiklen fortsætter under annoncen
Der vil stå mærker som Nike, Gant, Lacoste, Maya Maya og Bertoni på hylderne, når City2s nye outletcenter, Copenhagen Designer Outlet, åbner 9. oktober. Det afslører CenterDirector i City2, Thomas Lüscher, efter mange af kontrakterne med forhandlerne efterhånden er på plads.

»Vi har en del kontrakter med multibrandbutikker, og vi bliver især stærke på sportssiden, hvor der vil være fire andre brands i samme kategori som Nike,« fortæller han.

Foruden sportstøjet bliver det nye outletcenter især stærkt på børnetøj, hvor både internationale og danske brands bliver repræsenteret.


City2_outlet_Business



Men der er ét forretningsområde, hvor Copenhagen Designer Center ikke er godt nok med fra starten. Flere mærker inden for kvindemode står fortsat på ønskelisten.

»Det er farligt for os at begynde at nævne navne, for der foregår jo forhandlinger på kryds og tværs både nationalt og internationalt. Men vi er fokuserede på, at det er kvinder, der oftest dyrker den form for handel, og derfor er det vigtigt for os at få styrket udbuddet af kvindemode,« siger Thomas Lüscher.


BM tøjforretning



Detailhandelsrådgiver Bruno Christensen vil foreslå City2 at arbejde på at få flere aftaler hjem inden for damemoden.

»Kvindemode vil helt sikkert være en vigtig del at få med. Men børnetøj er i særdeleshed et købestærkt kort at spille ud med,« vurderer han.

Ud over det nye kommende outletcenter i City2 er outletcentret i Ringsted det eneste andet, der findes i Danmark. Men City2 kommer ikke til at dække andre behov, end Ringsted Outlet gør, vurderer Bruno Christensen.

»Både City2 og Ringsted vil tilstræbe at få et så bredt udvalg af alt muligt til sport og beklædning, som de kan få. Hele børnetøjs- og sportsområdet vil dog være mere efterspurgt i City2-området i kraft af beliggenheden, end det er i Ringsted,« siger han.

Bruno Christensen vurderer desuden, at City2 har den fordel, at det nye outletcenter bliver en del af et etableret center.

»Så får de en kundetrafik fra start, der gør det lettere end i Ringsted, hvor man skal tiltrække forbrugere, der skal køre mange kilometer for at komme til at se, hvad det er, man har at byde på. Så snart du rykker ind mod København, får du en lettere start end alle mulige andre steder,« siger han og peger på, at der opstår impulskøb fra de eksisterende butikker i City2, når forbrugerne opdager outletcentret. 

Ejendomschef i Danica Ejendomme, Eva Handest, der har ansvaret for butiksporteføljen, er positiv over de økonomiske udsigter for centeret.

»Det kommer til at give overskud fra dag et, men spørgsmålet er mere, hvornår man kan sige, at det er tilstrækkeligt. Inden for en periode på nogle år vil jeg tro, man er oppe og have det, der svarer til en normal situation. Der er jo altid det med outletcentre, at der sker en udskiftning hen over de første år, og det vil der også komme her. Jeg tror, det lander inden for to til tre år,« siger hun.

Eva Handest tilføjer, at det på den lange bane er en god investering for dem, men at der selvfølgelig vil være en opstartsperiode, man skal igennem.

Ud over det kommende Copenhagen Designer Center i Taastrup, har der de seneste år også været planer om at åbne et outletcenter i Kolding. Det samme tales der om i Billund. Bruno Christensen vurderer, at markedet for nye danske outletcentre er til stede.


Netto



»Der er efterspørgsel på at købe produkter til så lave priser som overhovedet muligt. Outlet er blevet et begreb, der over for forbrugerne indikerer, at her kan man gøre en god handel. Med det er et andet begreb end discount, fordi det også signalerer, at det er en kendt mærkevarer, men man kan købe den billigere. Det er der klart et marked for,« siger han og tilføjer, at spørgsmålet er, om den efterspørgsel er i form af, at der bliver bygget nye store centre, eller i form af at det indgår som en del af et eksisterende center.

»Det sidste er måske nok det mest sandsynlige,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere