Jeg ville gerne åbne en forretning i Næstved, men det måtte jeg sandelig ikke for 5 forstokkede byrødder med henvisning til en lokalplan fra 08 som man åbenbart ikke finder nødvendigt at opdatere til nutiden!? Derved er mit projekt - der iøvrigt, ville afkaste et sted mellem 20 og 30 nye jobs af sig, umuliggjort. Lokalet jeg havde fundet har været tomt i flere år og beliggende på 1.sal..de holder meget af tomme butikker i Næstved, for der er rigtig mange af dem. Butiksdøden har ukompetente, ligeglade, dovne og sikkert også dumme lokalpolittikere æren for. Da skatteyderne ikke kan stole på, at disse totalt uduelige og højt lønnede amatører i kommunerne varetager vore interesser, må der indføres internetafstemninger så de kan få et hint hvad vej vinden blæser..

Igen ønsker man at regulere forretningslivet uden at tænke hele paletten rundt. Levende midtbyer i et moderne samfund står i skærene kontrast til den virkelighed kunder og forretningsdrivende møder i Danske midtbyer.
Kunderne har valget mellem at handle en halv time effektivt uden for midtbyen, eller bruger 20 minutter på parkering og gå-ben i midtbyen. Samtidig skal man så i mange byer, og i udtalt grad i København trækkes med vækstrater indenfor antallet af p vagter der overstiger de største tiger økonomier kloden nogensinde har set. Således er tætheden af p vagter i København i dag tilsyneladende større end antallet af fluer pr. Kvm ko-kasse i udkants Danmark.
Samtidig er der så mange bekostelige forhindringer for forretningslivet i midtbyerne, at man jo sagtens kan forstå at det er både billigere og mindre besværligt at stille nogle nye vægge op et andet sted.
Årsagen skal blandt andet findes i den åbenlyse modsætning mellem kommunal forvaltning og virkeligheden for forretningslivet. Kommunernes lokalplaner for midtbyerne og den konstante strøm af regulativer gør det så omkostningstungt at anvende mere og mere bygningsmasse i midtbyerne, at det ikke står i rimelig forhold til mulig indtjening på en given butik. Her tænker jeg på alt fra tekniske forvaltningers drømmesyn af midtbyen som et sted hvor biler er bandlyst og tilsyneladende kun skal anvendes af mennesker med rigelig tid uden for arbejdsmarkedet. Der næst kommer statslige krav til butikkernes indretning hvad angår brand og personale faciliteter, eller toiletforhold til en simpel cafe der gør det mere eller mindre umuligt at anvende bygninger som kommunen gerne samtidig ser ført tilbage til et foto fra lokalhistorisk arkiv fra 1890. Oven i skal man så lægge den efterhånden groteske magt handicap organisationer har i samme kategorier. Disse krav gør alle kvm over gadeplan i midtbyen uanvendelige eller urealistiske at anvende, sideløbende med hvad der kan virke som en konkurrence på, hvem der kan lave flest handicap p pladser..
Det hænger ganske enkelt ikke sammen. De danske midtbyer står til at blive en ørken af kunstinstallationer og fastfrysninger af tiden for langt tilbage, som højst kan blive et studiemål for arkitektstuderende der er interesseret i arkitektur fra slut 1800 tallet til primo 1900 tallet.

Tilsyneladende drejer sagen sig om at sikre nuværende butiksejere deres indtjening og ikke meget tyder på at kundernes interesse bliver tilgodeset.

Hvis kunderne bor sådan at de skal benytte bil for at handle ind, tror jeg at rigtigt mange foretrækker at komme til forretninger hvor man undgår de ofte vanskelige og kaotiske parkeringsforhold der er omkring bymidten i de små byer.
Når man ydermere kan risikere en parkeringsbøde fordi man har glemt at stille parkeringsskiven er der ikke noget mærkeligt i at mange fortrækker at handle lidt udenfor bymidten.
Hvis kunderne ikke ønsker at handle i bymidten finder jeg det konkurrenceforvridende at man fra den handelsforeningernes side ved hjælp af lobby arbejde vil forhindre opførelse af de butikker som kunderne gerne vil handle i.

Fakta er det at kunderne søger derhen hvor de finder at deres ønsker med hensyn til pris, kvalitet og tilgængelighed bliver opfyldt og kan de nuværende butikker ikke opfylde de ønsker, har de ikke nogen berettigelse.