Del : SMS
Berlingske Business

BR-familie glæder sig til samarbejdet med tidligere Ecco-kronprins

Ecco skos design afdeling i Tønder. Direktør Michael Hauge Sø
Michael Hauge Sørensen. ARKIVFOTO. Foto:

Kapitalfonden EQT sætter sit første store aftryk i legetøjskæden BR efter at have købt 75 pct. af selskabet. Stor udskiftning i bestyrelsen sender stifter-familien Gjørup i mindretal. Topchef Peter Gjørup ser frem til samarbejdet med bl.a. den tidligere Ecco-kronprins Michael Hauge Sørensen, der er ny formand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nye tider i legetøjsklenodiet Top-Toy, der står bag BR-kæden og Toys'R'Us-kæden i Norden. Efter at den store svenske kapitalfond EQT i november købte 75 pct. af aktierne for 1,7 mia. kr. sker nu de første tydelige forandringer i den tidligere totalt familiedominerede virksomhed.

EQT sætter helt som ventet sit eget hold tungt ind i bestyrelsen, hvor den tidligere Ecco-kronprins Michael Hauge Sørensen bliver ny formand. EQT's udrensning i bestyrelsen reducerer Gjørup-familiens aftryk i bestyrelsen betragteligt. Hvor bestyrelsen hidtil har bestået af seks medlemmer af familien Gjørup, får familien fremover kun to medlemmer, mens de resterende fire er sat ind af EQT.

03BUSPeter-Gjoerup.jpg

Topchefen hedder dog stadig Peter Gjørup, som er barnebarn af stifteren Børge Rasmussen, der med købet af en aviskiosk i Roskilde i 1950 startede legetøjseventyret. I 1963 omdannede sønnerne Bjarne og Henrik Gjørup kiosken til en decideret legetøjsbutik under navnet BR efter farens initialer.

Peter Gjørup, der altså er tredje generation i legetøjsfamilien, glæder sig til samarbejdet med den nye professionelle bestyrelse.

»Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med den nye bestyrelse. Den har bred erfaring inden for detailhandel i de nordiske lande samt legetøjsindustrien. Jeg er sikker på, at de nye bestyrelsesmedlemmer vil bidrage med værdifuldt input til Top-Toy og hjælpe virksomheden med at lykkes med vores 2020-strategi. Det er vores ambition at blive den klart førende retailer i de nordiske lande,« skriver Peter Gjørup i en mail til Berlingske.

Han ønsker ikke at kommentere ændringerne yderligere.

Michael Hauge er også formand for bestyrelsen i EQT-ejede Tiger samt medlem af bestyrelserne i bl.a. Pandora og IC Group. Han er mest kendt for at være næstkommanderende i familieejede Ecco, hvor mange så ham som ambitiøs kronprins, inden han pludselig i sommeren 2013 sagde op i flyttede til Asien.

Nu ser han frem til at tage fat i legetøjsfirmaet, der har varslet vækst på omkring 50 pct. over de næste fire-fem år. Væksten skal især komme i Norge i Sverige, som tidligere beskrevet i Berlingske.

Gjørup

»De kommende år bliver en spændende rejse for TOP-TOY. Sammen med resten af bestyrelsen glæder jeg mig til at hjælpe TOP-TOY med at nå sit fulde potentiale,« lyder det fra Michael Hauge Sørensen i en mail til Berlingske fra Top-Toys presseafdeling.

Udover Michael Hauge Sørensen kommer den nye bestyrelse i Top-Toy til at bestå af norske Fredrik Steenbuch, der var direktør i sportskæden XXL, som EQT ejede og børsnoterede med succes. Derudover kommer den svenske online-ekspert Erik Lindgren ind i bestyrelsen, og endelig sætter EQT en af sine egne partnere, norske Anders Misund, der var ansvarlig for XXL-ejerskabet, ind i Top-Toy-bestyrelsen.

Chefen for EQT i Danmark, Morten Hummelmose, er glad for den nye legetøjsbestyrelse.

»Ændringerne i bestyrlsen er fuldstændig efter planen. Vi sætter altid folk ind med relevant erfaring. Michael Hauge har dyb og indgående erfaring fra detailsektoren og han er i forvejen en af vores industrielle rådgivere, så vi kender ham rigtig godt. Vi ser frem til at komme i gang,« siger Hummelmose.

Hvordan går arbejdet med at finde fælles fodslag med familien Gjørup her godt to måneder efter købet?

»Jamen, der er fælles fodslag. Det er ikke noget, vi skal til at finde. Familien brugte deres saglsproces på at finde en køber, som så blev EQT, som de har fælles fodslag med. Det har vi brugt lang tid på sammen med dem om inden vi skrev under, og det er den rigtige måde at gøre det på. Det gør at vi er klar nu til at rykke i samme takt,« siger Morten Hummelmose.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere