Del : SMS
Berlingske Business

BR-arving stopper som direktør efter salg til EQT

BR-familien i milliardsalg til kapitalfond
ARKIVFOTO. Foto:

Kapitalfonden EQT ændrer nu i ledelsen i Top-Toy, der står bag BR-kæden. Arvingen Peter Gjørup er færdig som adm. direktør. EQT indsætter ny topchef, der kommer fra Lego. Gjørup fortsætter i bestyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fire måneder efter, at kapitalfonden EQT for ca. 1,7 mia. kr. købte 75 pct. af legetøjsklenodiet Top-Toy fra familien Gjørup, er familiens mand i direktionen, Peter Gjørup, fortid i den daglige ledelse.

EQT sætter i stedet Søren Torp Laursen ind som ny direktør i virksomheden, der bla. står bag Fætter BR og Toys'R'Us i Norden. Søren Torp Laursen kommer fra Lego-koncernen, hvor han har været succesfuld direktør for LEGO i USA.

Peter Gjørup sætter sig i stedet på en af familiens to pladser i bestyrelsen.

I en meddelelse fra Top-Toy fremgår det, at Peter Gjørup har truffet beslutningen om at stoppe. Tidligere har han dog over for Berlingske slået fast, at han regnede med at fortsætter som adm. direktør i virksomheden også efter salget til EQT.

03BUSPeter-Gjoerup.jpg

»Jeg har sammen med mit ledelsesteam på seks personer stået for den strategi, som EQT støtter fuldt ud op om, og der er ingen planer om at ændre på den struktur. Men hvordan persongalleriet præcis bliver, og på hvilke poster de skal sidde, er noget, der vil blive drøftet nu med EQT,« sagde Peter Gjørup til Berlingske i november.

Det var i starten af november sidste år, at Gjørup-familien efter en lang proces meddelte, at den ville sælge 75 pct. af Top-Toy til EQT for at sikre fremtiden for familieselskabet. Salget af kontrollen til en ekstern skete for at sikre både kapital og viden udefra.

»Det vigtigste for familien og mig har altid været at træffe de rigtige beslutninger for Top-Toy. Jeg glæder mig til fortsat at beskæftige mig med selskabet som medlem af bestyrelsen og til at bidrage til den videre udvikling af Top-Toy,« udtaler Peter Gjørup i en meddelelse om ledelsesændringerne i selskabet som hans farfar Børge Rasmussen stiftede i Roskilde i 1950. I 1963 kiosken lavet om til en legetøjsbutik af Børge Rasmussens to sønner og fik navnet BR opkaldt efter faren.

Top-Toys nye bestyrelsesformand, den tidligere Ecco-kronprins Michael Hauge Sørensen, ser frem til at arbejde med den nye direktion.

Ecco skos design afdeling i Tønder. Direktør Michael Hauge Sø

»Jeg har den største respekt for Peters beslutning om at fratræde stillingen som adm. direktør for Top-Toy og byder ham velkommen i bestyrelsen. Peter har altid været dybt engageret og ambitiøs på Top-Toys vegne, og som medlem af bestyrelsen vil han fortsat bidrage til virksomhedens videre udvikling. Jeg vil gerne takke Peter for hans engagement og for de mange år, han har investeret i Top-Toy,« lyder det fra Michael Hauge Sørensen.

Bestyrelsesformanden tror, at Søren Torp Laursen, der kommer med 29 års erfaring fra Lego, kan sikre Top-Toy vækst i fremtiden. Top-Toy arbejder allerede efter en vækststrategi, som skal gøre virksomheden markant større i de kommende år. Frem mod 2020 planlægges en vækst på 50 pct., så virksomheden når en omsætning på fem mia. kroner. Det skal ske gennem adskillige butiksåbninger især i Sverige og Norge.

Michael Hauge Sørensen fremhæver Laursens indsigt, innovative tilgang og evne til at støtte vækst og talentudvikling, som begrundelsen for ansættelsen.

Søren Torp Laursen er en af nøglepersonerne bag Legos betydelige vækst på det amerikanske marked. Han har siden 2002 været ansvarlig for Legos vækst i USA, der er verdens største legetøjsmarked.

»Jeg glæder mig over ansættelsen af Søren Torp Laursen som TOP-TOYs nye adm. direktør. Søren har et imponerende generalieblad og er en meget innovativ og kommercielt orienteret leder med solid erfaring fra legetøjsbranchen. Jeg er sikker på, at han bliver et stort aktiv for Top-Toy og vil spille en vigtig rolle i gennemførelsen af vores ambitiøse fremtidsplaner,« siger Michael Hauge Sørensen.

Den nye mand i skilderhuset i BR-kæden ser frem til udfordringen med at løfte den danske legetøjsvirksomhed, der er Nordens største, men som de senste år har haft svært ved at vokse.

19BUSPix-Michael-Hauge-1339.jpg

»Jeg glæder mig meget til at være med i Top-Toy, der er en ikonisk detailhandler i Skandinavien med ambitiøse planer for fremtiden, og jeg er både stolt og glad over at lede selskabet i denne spændende tid. Med en baggrund fra en familieejet virksomhed med stærke værdier, som ligger tæt op ad Top-Toyss, er jeg sikker på, at jeg både kan løfte arven og skabe nye muligheder for Top-Toy i årene fremover,« siger Søren Torp Laursen.

Vagtskiftet i Top-Toy sker med effekt 18. april. Ændringen i den daglige ledelse i Top-Toy er den foreløbige kulmination på en følelsesladet proces i Gjørup-familien, der startede for næsten tre år siden. I forbindelse med familiefirmaets 50 års jubilæum i 2013 tog familien på et familieråd hul på snakken om at sælge noget af legetøjsvirksomheden. Det skete i erkendelsen af, at familien ikke længere var den rette til alene at drive milliardvirksomheden frem, har Peter Gjørup tidligere fortalt.

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere