Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bombeangreb mod Ikea

Eksplosioner i tre IKEA-forretninger i Holland, Belgien og Frankrig mandag aften. International politiindsat undersøger nu sammenhængen. (opdateret: 11:23)

Tre IKEA-varehuse i Holland, Belgien og Frankrig blev mandag aften udsat for mindre eksplosioner, skriver Dagens Nyheter. Ingen kom til skade under eksplosionerne, der ifølge belgiske medier var fjernstyrede. Politiet i de tre lande undersøger nu sammenhængen.

Omkring 250 personer måtte evakueres efter to vækkeure eksploderede ved seks-tiden under en palle i varehuset i Gent i Belgien. Skaderne var begrænsede med flere ansatte fik høreskader. Senere mandag aften eksploderede en skraldespand ved IKEA-varehuset i Eindhoven i Holland. Varehuset blev evakueret af politiet, der fandt endnu en sprængladning i området.

Sprængladningen blev efterfølgende detoneret af politiet, oplyser en talsmand til Dagens Nyheter.

Også IKEAs varehus i Lille i Frankrig blev ramt af to eksplosioner inde i varehuset. De var dog af mindre karakter, og varehuset blev ikke evakueret. Ingen af varehusene havde modtaget trusler på forhånd.

Ifølge den belgiske avis Le Soir var sprængladningerne ens, og metoden lader til at være den samme. De tre byer ligger ganske tæt på hinanden, og politiet i de tre lande efterforsker nu, om der er en sammenhæng.

 




Markedet lige nu