Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Børn og unge sender Gyldendal i rødt

Det børsnoterede forlag Gyldendal havde i 2009 svigtende salg og endte med et minus på 37,5 mio. kr. Forlaget giver børnene og de unges medieadfærd skylden for den negative udvikling.

Gyldendals salg dykkede sidste år til 906 mio. kr. fra 937 mio. kr. året før. Driftsresultatet styrtdykkede til minus 39,4 mio. kr., således at Gyldendal sidste år tabte 4,40 kr. for hver gang der blev langet varer over disken for 100 kr. I 2008 tjente forlaget 8,20 kr. for hvert salg på en hundredekroneseddel.

Koncernens salg og indtjening indenfor områderne uddannelse og bogklubber har været
tilfredsstillende. Skøn- og faglitteratur har derimod været påvirket af lavere salg til og øgede
returneringer fra forhandlerne.

"Særligt ramt var markedet for spil til børn og unge, som har undergået en markant og accelereret udvikling fra PC-platform til mobile spilkonsoller, hvilket har reduceret værdien af eksisterende PC-spil og medført stigende udviklings- og produktionsomkostninger. Koncernen har på dette grundlag nedskrevet regnskabsmæssige værdier af immaterielle aktiver med 85 mio. kr.," oplyser Gyldendal i regnskabet.

For 2010 forventer koncernen en omsætning på ca. 870 mio. kr. og et overskud før skat på ca. 65
mio. kr.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu