Del : SMS
Berlingske Business

B&O-forhandlere overraskede over nye lukninger

B&O satser stærkere på rige kinesere Bang og Olufsen
Overskrift
Foto:
 

Nok er salget ramt af krisen, men det ligger stadig stabilt, lyder det fra en række B&O-forhandlere, hvoraf mange er overraskede over, at Bang & Olufsen nu vil lukke forhandlere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salget af Bang & Olufsen går udmærket set i lyset af, at folk holder igen med forbruget.

Sådan lyder det fra lidt over en håndfuld Bang & Olufsen-forhandlere, som Berlingske i dag har været i kontakt med.

Struer-virksomheden annoncererede i dag i forbindelse med et skuffende regnskab, at man vil lukke 125 forhandlere rundt om i Europa. I de sidste fire år er 25 procent af forhandlerne allerede lukket, så der er i dag er 859 steder at købe B&O i Europa.

pix-bang

Forhandler Jens Andersen fra B&O-forhandleren Munk Radio i Sorø fortæller, at dagens melding om forhandlerlukninger kommer som en nyhed for ham. Forretningen har solgt Bang & Olufsen produkter i godt 20 år.

"Der har godt nok været meldinger om, at nogen butikker ikke sælger godt nok, men det havde jeg ikke hørt om før i dag. Vi sælger det, som vi har gjort siden krisen startede og føler ikke, vi kan gøre mere," siger han.

Bang & Olufsen er hårdt ramt af en tilbagegang i salget af de vigtige luksusprodukter i AV-divisionen, mens den populære og noget billigere Play-serie nu sælger så meget, at de er begyndt æde af salget af AV-produkter som eksempelvis Beolab lydsystemerne.

pix_ beoplay

Forhandlerne, Berlingske har været i kontakt med, genkender, at Play-serien er særdeles populær og har skabt fornyet interesse for elektronikvirksomheden fra Struer. Samtidig går salget af AV noget trægere.

"Tue Mantonis mål om at fordoble omsætningen er måske lidt for ambitiøs. Jeg synes egentlig B&O gør det rigtige, men før der kommer noget optimisme i samfundet, så kommer der ikke til at ske så meget med salget. Bang & Olufsen er bare et luksusprodukt, som man kan undvære, hvis man skal, og derfor holder forbrugerne sig fra det, indtil krisestemningen vender," siger Martin Henriksen, der driver en B&O shop-in-shop i sin 2tal-forretning i Frederikssund.

Håbet hos Bang & Olufsen er, at de unge forbrugere på sigt vil gå fra Play-serien til de dyrere luksusprodukter. Jens Andersen fra Munk Radio i Sorø har dog også registreret, at kunder som allerede har de traditionelle produkter er begyndt at vælge de billigere alternativer i Play-serien.

"Det er min oplevelse, at folk, som allerede har B&O-produkter, også går efter de nye produkter, der kan kobles sammen med deres telefon og afspille via WI-FI," siger han.

pix-Tue Mantoni.

Ole Madsen fra shop-in-shop forhandleren Expert i Køge fortæller også, at han er påpasselig med at have for mange af de dyre produkter hjemme i butikken. Butikken risikerer at notere store tab, når produkterne bliver skiftet ud med nye opdateringer.

"Det er selvfølgelig altid en udfordring for en forretning som vores, og det slår endnu hårdere, når produkterne er så dyre, som B&Os. Derfor har vi så godt som kun et udstillingseksemplar i butikken," siger han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere