Del : SMS
Berlingske Business

Bestseller får millionbøde for prisdiktater

01BUSAnders-Holch-Povlsen-B.jpg
»Der er ikke så meget andet at sige, end at vi er meget kede af det. Vi havde ikke set det her komme,« siger Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen. Foto: Pressefoto

Bestseller-mærket »Vila« har dikteret priserne hos en række forhandlere. Det er ulovligt og koster en millionbøde. Ejer Anders Holch Povlsen beklager.

Artiklen fortsætter under annoncen

En tidlig morgen i maj bankede en flok medarbejdere fra Konkurrencestyrelsen og politiet på døren hos Bestseller-selskabet Vila A/S. De bad om adgang til computere, papirer og afhørte centrale medarbejdere. Efter fem måneders efterforskning står det klart, at den jyske modekoncern ikke har overholdt den danske konkurrencelovgivning.

Bestsellers folk har krævet, at både butikker og e-butikker skulle prissætte deres modetøj af mærket »Vila« efter en liste, som modekoncernen selv udformede. Den slags prisdiktater er ulovlige og bliver anset som en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven i Danmark og andre lande.

AndersBestseller_Business

»Vilas ulovlige praksis har forhindret selvstændige forhandlere i selv at bestemme priserne, herunder at sætte priserne ned. Det er vores vurdering, at Vilas aftaler om bindende videresalgspriser har haft konkret betydning for de danske forbrugere,« siger Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Lovbruddet giver Vila-selskabet, der er en del af Bestseller-koncernen, en bøde på 1,6 mio. kroner. Tilmed har to ledende medarbejdere hos Vila fået en bøde på hver 22.000 kroner. Modekoncernen mente i første omgang, at den var beskyldig, men efter konkurrencemyndigheden kunne fremlægge dokumentation for lovbrud, ændrede koncernen holdning og hjalp med opklaringen. Det gav en nedsættelse af bødens størrelse. Sagen bliver nu beklaget af modekoncernens ejer.

»Det er jeg meget, meget ked af. Der er ikke så meget andet at sige, end at vi er meget kede af det. Vi havde ikke set det her komme,« siger Anders Holch Povlsen til Berlingske Business.

Han afviser, at han har haft kendskab til den ulovlige praksis, som har stået på i selskabet i mere end to et halvt år. De to ledende medarbejdere får lov at fortsætte hos Bestseller. »Medarbejderne fortsætter i virksomheden. Men der har været skriftlige advarsler, og der har været møder, og vi har gemt mødereferaterne. Så hvis der sker tilnærmelsesvist det samme igen, så fortsætter de ikke. Men hos os får man en chance igen. Man får dog ikke to chancer, når sagerne er så alvorlige som i dette tilfælde,« siger Anders Holch Povlsen.

Tøj med kræftfremkaldende stoffer

For godt to år siden kunne Berlingske Business berette, at Bestseller ved en fejl havde solgt mode- og børnetøj med kræftfremkaldende stoffer. Koncernen havde undladt at anmelde til myndighederne, at den havde sendt potentielt farlige varer på markedet, og det var en ulovlig adfærd, fastslog Miljøstyrelsen.

Vila

Bestsellers ejer beklagede dengang sagen samt den kræftrisiko, som forbrugere kan være forvoldt, dybt. Samtidig oprettede han en såkaldt compliance-afdeling for, at Bestseller bedre kunne følge lovgivningen i Danmark og udlandet og undgå lovbrud.

»Der er rigtig meget lovgivning at forholde sig til, og vi har rigtigt mange ansatte. Derfor kan vi ikke bebrejde compliance-afdelingen for denne sag,« siger Anders Holch Povlsen om overtrædelsen af konkurrenceloven.

Det var en Operation X-udsendelse på TV 2, som fik Konkurrencestyrelsen til at inter­essere sig for Bestsellers salgsmetoder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere